torsdag den 7. februar 2008

Ren foræring

 

Det blev slet ikke en dag, som jeg havde tænkt - den stod på arbejde fra morgen til aften, og derefter skolefest. Men Freja startede dagen med ondt i maven og diarre, så vi blev enige om, at hun skulle blive hjemme - hun har det helt fint nu, så det er jo bare godt.

Vi har det godt i vores jobs - det er sjældent, at det er nødvendigt for os at tage børns sygedage. Tit kan vi klare os med at flexe lidt begge to, og så hænger det som regel sammen. I dag bliver jeg hjemme i formiddag, hvorefter Brian kommer hjem, så jeg kan komme på arbejde i eftermiddag. Men det kræver noget af mig sådan at skulle omstille mig - jeg havde jo tænkt og planlagt sådan og sådan... Når jeg så endelig har omstillet mig, synes jeg jo, at sådan en hjemmeformiddag kommer som sendt fra himlen! Vi har sådan hygget os. Freja har lavet hemmeligheder til Brians fødselsdag, og jeg har sat papirer i mappe - et projekt, der har det med at blive udskudt i det uendelige, men hvor er det rart, når det endelig bliver gjort...

- Og mine kirsebærgrene er ved at springe ud!
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar