Hvor havde vi en hyggelig aften i går hos vores gode venner! Vi blev forkælet med en lækker middag, vi hyggede og snakkede, og børnene legede bare så godt sammen. Men alting må have en ende, og realiteterne bankede på, da jeg kom til at tænke på, hvor få timer, der egentlig var, til jeg skulle op igen for at nå søndagens gudstjeneste.
Og det var slemt at komme op i morges. Jeg kan godt mærke, at jeg ikke er 19 længere, men om jeg nogensinde tager ved lære af det, må tiden vise...
Tandbørstedragten blev ikke færdig i går, så Emil måtte tage dragten fra sidste år - det havde han vist heller ikke noget imod. Men nu er vi tæt på målet. Der mangler bare de sidste børster, som Brian skal have sat i - så er den klar til fest i morgen.
Lige nu sumper vi lidt med Melodi Grand Prix fra i går - når vi var i byen på selve Melodi Grand Prix aftenen, er det godt, vi har den gode gamle video, og vi er kommet til pointafgivelsen, så det kunne jo ikke være mere spændende...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar