Tumle har et eller andet med kasser, kurve og den slags. Det er vist meget normalt, at katte godt kan lide at ligge et sted, hvor de føler sig beskyttet ovenfra eller fra siderne - men Tumle har det altså lidt i ekstrem grad. Hvis der står en kurv eller ligger en papkasse, stor eller lille - eller sågar et lille låg til en papkasse - så kan man være sikker på, at inden man har set sig om, har Tumle skruet sig ned i den. Så kalder vi den en kas'fuld kat.
Og som den nu ligger der i kurven, kan børnene bære den, hvorhen de end lyster. Den er ligeglad. Bare den kan blive liggende og sove videre. Mere børnevenlig kat kan man vist ikke ønske sig (og nu har jeg ikke engang fortalt om alle de andre ting, den finder sig i...)
Hvor ser Tumle sød ud som den ligger der... : ) Den ligner jo faktisk min Milo lidt...
SvarSletSjovt udtryk I dér har opfundet : )
Lady er også ret vild med at ligge i kasser, men jeg ser ikke så meget til det, for det er jo snart længe siden hun flyttede over til naboen. Men når jeg er ovre hos Rita til en kop kaffe, hilser jeg også lige på Lady, hvis hun er hjemme.
Det er også et velkendt fænomen hos os, mest Alberte dog. Så sent som i går forsøgte hun at kravle ind i Louises hjemmesko (der er ca 1/4 størrelsen af hende selv) - det var dog kun hovedet hun fik mast derind.
SvarSletHelle, jeg synes, det er sjovt, at den absolut skal skrue sig ned i den lille kurv.
SvarSletHaha, silkjaer, jeg kan lige se det for mig :D
Jeg må sige at Tumle forstår at smuse sig til rette :) Sikke et dejligt billede.
SvarSletDet gør den, Hanne. Den er mageligheden selv :o)
SvarSlet