Hjertevarme

 

Det er helt fantastisk, at solen har skinnet på hver eneste af mine mandagscykelture. Jeg ved, at det ikke kan fortsætte, men hold op, hvor jeg nyder det!
Og jeg elsker, at - selv om jeg stadig synes, Herning er en forholdsvist lille by - der stadig, efter fire år, er hjørner, jeg ikke kender. Villakvarterer, jeg ikke har været i før, og grønne områder, jeg ikke vidste, eksisterede. Et sådant skønt område fandt jeg i dag, bagved industriområde, campingplads og fodboldklubbens baner. Duggen sad stadig i græsset, og solen var på vej op over trætoppene, og jeg sugede til mig af skønhed i skovområderne og de store græsarealer brudt af hyggelige stier fyldt med blade og agern.

Koncerten i går gik godt. Jeg havde lidt svært ved at koncentrere mig i starten og spillede nogle dumme fejl, men jeg kom videre - og trods småfejl hist og her, som er svære at undgå, når man ikke er virtuos, synes jeg, jeg spillede det meste godt og meget musikalsk.

 

Min veninde, som var med til koncerten, gav mig denne rose bagefter - det (og hun!) er da lige til at blive varm om hjertet af! Nu står den på mit bord og minder mig om al min rigdom...