Om forberedelserne til en koncert

 

På søndag spiller jeg koncert. En time med orgelmusik af forskellige komponister og fra forskellige perioder af musikhistorien. Det meste af musikken er fra 1800-tallet, altså romantisk musik, og to små stykker er fra 15-1600-tallet, altså renaissance og tidlig barok.

Der er festlig musik, livlig, dramatisk, stille, dansende og masser af god musik - hvis man altså er til musik i den klassiske genre.

Sådan en koncert er lang tid undervejs. Allerede et år før begynder jeg at overveje, hvilket større værk, jeg vil spille, og senest lige efter jul begynder jeg indstuderingen af det første stykke. Efterhånden finder jeg et par værker mere, og til sidst fylder jeg koncerten ud med mindre ting, jeg har spillet tidligere, og derfor tager kortere tid at få koncertklar.

Stykkerne vælger jeg udfra, hvad jeg har lyst til at lære - måske har jeg hørt et værk til en koncert, som jeg synes, er godt, eller jeg har lyst til at lære værker af en bestemt komponist og vælger så et ud. Derudfra sætter jeg så et program sammen, ofte på en måde, så det kommer lidt vidt omkring - både i musikhistorien og i "stemning" - altså om det er dur eller mol, festligt eller vemodigt, kraftigt eller svagt. Man kan også vælge et tema for koncerten, så man f.eks. koncentrerer sig om en tidsperiode, en eller to komponister, et land eller noget helt andet.

Hvis man skal sætte et tema for min koncert, må det være "En tur rundt i Europa", da musikken er henholdsvist fransk, ungarsk, tysk, hollandsk og dansk.

Jeg ved ikke, hvor mange timer, jeg øver for at få sådan en koncert klar, men det er mange!
Flere, jo mere koncerten nærmer sig... I de sidste uger har jeg øvet 2-3 timer om dagen, 4 dage i ugen, på koncertprogrammet - da jeg altid har det med at komme lidt for sent i gang, er jeg altid noget stresset til sidst. Og jeg kan aldrig erklære mig helt klar, for det kan altid blive lidt bedre. Det er også det, der er udfordringen, men jeg må jo blive så klar, som jeg kan, og så sørge for at være veludhvilet og koncentreret på koncertaftenen.

Sådan en koncert er en stor fysisk udfordring - det er krævende at være "på" og koncentreret og spille med "både arme og ben" i en time, men det er også et "sus" og en stor tilfredsstillelse at fordybe sig i musikken, og forhåbentlig give en stor musikalsk oplevelse videre til publikum.

Og nu er min pause slut, og jeg vil gå op og øve videre...

PS. Billedet er taget af vores sognemedhjælper til brug i kirkebladet - det er sjovt, sådan at se sig selv i en situation, jeg tit oplever, men aldrig ser udefra... - og min perfektionistiske side tænker, at han nu godt kunne have sagt, at der sad et mærke og strittede op fra blusen... :o)