fredag den 31. oktober 2008

Jeg er klar!

 

Jeg er på vej ud af døren. Destinationen er Slagelse, hvor min far og hans kone venter mig, og i morgen kører jeg videre til Ringsted, hvor jeg skal spille en halv times middagskoncert. Kirken ligger på torvet og er meget gammel og smuk - orglet er kæmpestort, og jeg glæder mig helt vildt til at prøve kræfter med det.

Turen til Slagelse tager jeg med tog - alt andet ville være skørt, når jeg kun er mig selv - og så er det for mig ren luksus at skulle sidde i et tog i tre timer - sidde i mine egne tanker, studere landskabet, der suser forbi, læse og strikke lidt. Bogen er fundet frem, strikketøjet ligeså, for jeg vil ikke slæbe mit tæppe med, der efterhånden er ret tungt.

Tasken er pakket, jeg mangler bare min uundværlige vanddunk og lidt frugt, så er jeg klar.

Rigtig god weekend!

3 kommentarer:

  1. God fornøjelse og rigtig god weekend til dig:)

    SvarSlet
  2. Det lyder som en rigtig hyggelig tur - og en udfordring med det kæmpestore orgel...
    Rigtig god weekend til dig, Annette !
    Jeg skal have gæster i morgen. En veninde og hendes familie, som bor i nærheden af Hobro, så det er ikke så ofte vi ses.
    Søndag skal jeg vist bare slappe af og helt ned i gear...

    SvarSlet
  3. Tak for det, Sifka og Helle - det var en kæmpe fornøjelse!
    Det lyder som skønne weekendplaner, Helle.

    SvarSlet