Støvledance

 

Mine gamle (og nu regnvåde) Billi Bi støvler, som jeg omtrent har boet i de sidste fire år, synger på sidste vers. Faktisk må man endda sige, at vi har sunget sidste vers to gange. De kan simpelthen ikke mere. Jeg havde ellers håbet at kunne trække den til januarudsalget, men lynlåsen er lige gået i stykker igen - har været repareret før, så der er ikke noget at gøre. Jeg må ud på det store støvlemarked. Der skal en grundig research til.

Og når man kun har en halv time hist og en halv time pist, er det svært - der er så meget at vælge i mellem. Skal de være med eller uden hæl - med rynker på den 80'er-agtige måde eller klassisk model - lysebrun, mørkebrun, sort eller endda rød? Den røde snørrestøvle er altså noget helt særligt. Og hvis jeg havde mange støvler, eller kun gik i sort tøj, var jeg ikke et øjeblik i tvivl. Men røde støvler hver dag? Det kan jo også blive for meget... Og kan man overhovedet finde støvler, der er lige så perfekte, som de gamle?

Jeg sover lige på det én gang mere - det er jo en stor beslutning, som vil få indflydelse på de næste mange dage af mit liv!

Og således - et langt indlæg om (næsten) ingenting!