søndag den 26. oktober 2008

Festivitas

 

Freja fylder år på onsdag - og er blevet fejret sådan lidt på forskud i dag.

Vi har haft svigerfamilien på besøg, og vi har hygget og snakket. Nusset om den sødeste lille baby, spist kardemommeboller og kagekone (selvfølgelig med lyserød glasur efter fødselsdagsbarnets ønske og med så meget slik, som den kunne bære (efter faderens ønske)). Sunget fødselsdagssang og pakket gaver op. Spist igen og dikket lidt mere baby. Hygget og snakket videre.

Og nu er jeg træt. Helt ind til benet. I går var vi sammen med vores skønne venner hele dagen, og i morgen bliver huset indvaderet af 17 forventningsfulde børnehaveklassebørn.

Så lige nu vil jeg bare nyde roen og lade op.

Og jeg er helt klar til en kop kaffe!

4 kommentarer:

  1. Det ser ud til at have været en vidunderlig dag - og kage!! - din Freja har haft. Og i morgen endnu flere gæster.

    Den slags rare begivenheder kræver sit, så jeg forstår godt at du er træt :0)

    SvarSlet
  2. Ja, Ulla, det er festligt, men også lidt krævende - så det er godt, at jeg ikke har andre planer end at smække benene op, når jeg når til aften :o)

    SvarSlet
  3. Den ser rigtig god ud den kagedame :0)
    Det er vandbakkelsesdej ikke?

    Fødselsdagsfester er hård kost. Man er flad bagefter. Håber du har fået energi nok til de 17 der sikkert hygger sig lige nu.

    SvarSlet
  4. Tak, Kari - jo, det er en vandbakkelse.
    Børnene hyggede sig i hvert fald - for fulde gardiner, og i højeste gear, så jeg må sige, at jeg er helt, helt flad...

    SvarSlet