Nedtælling

 

 

 

Vi er SÅ klar!

Kalenderlysene venter på, at nedtælling går i gang, selvom vi slet ikke er hjemme i morgen.

 

 

Den første december er nemlig en ganske særlig dag, og den skal fejres sammen med min dejlige søskendeflok.

OM jeg glæder mig…?! :-)

 

  

En engel

 

 

 

En lille engel til en engel i mit liv.

En veninde, der er guld værd.

Indpakningen er meget enkel: bagepapir, der er krøllet sammen, bundet med et yndigt bånd – og sidst, men ikke mindst, skulle der selvfølgelig en engel på til lige netop hende…

(og bemærk: amarylis er kommet på plads i vindueskarmen. Jubii)

Tilløb

 

 

 

 

De første forberedelser er i gang. Julemåneden nærmer sig, og nogle ting er helt, som de plejer at være. Blandt andet er det ufravigeligt, at der skal være pyntet op inden lørdag, som er en ganske særlig dag.

I går fik jeg min del af julepynten, og inden da gik de kriblende fingre (både små og store) i gang med forhåndenværende midler.

Denne stjerne er jeg ret vild med. Den er foldet af papir fra Rie Elise Larsen, klippet i baner, jeg har lagt dobbelt for at få mønster på begge sider. Det gør det ikke lettere at folde, men med tålmodighed og tungen lige i munden, gik det. Der kunne sagtens brede sig flere af den slags, hvis lysten melder sig…

- og hvis der bliver plads til mere, for selvom pynten er delt i to, er der mildt sagt ikke for lidt af det til denne lejlighed…

Godt i gang

 

 

 

Morgenmaden er min uundværlige start på dagen, og sådan en skudefuld havregryn med appelsin, mandler og rosiner hører til i kategorien med hverdagens små glæder.

Det er en fryd at mærke appelsinstykkerne sende små eksplotioner af smag rundt i munden, når jeg sætter tænderne i dem.

Og sådan et lille morgenbillede kan måske være en måde at komme lidt i gang med skriveriet igen. Sådan i det små. Man kan komme helt ud af vanen, og efterhånden synes ingen emner værd at skrive om.

Derfor et lille indlæg om ikke særligt meget, som alligevel betyder en hel del. De små glæder…

Lyspunkter

 

 

 

Gæster, god mad, liv, hygge, latter og hjertevarme. Det er vigtige ingredienser, for at et hjem rigtigt bliver til hjem for mig. Heldigvis har jeg både familie og nære venner, som gerne tropper op og fylder rammerne med alt det, der gør så godt. Som stadig er der med deres støtte og omsorg, selvom sådan en separation også kan være svær for omgivelserne at forholde sig til.

Jeg mener det, når jeg siger, at jeg har det godt. Jeg har virkeligt meget at glæde mig over og være taknemmelig for. Og så alligevel er humørsvingningerne til at tage og føle på for tiden. Nogle dage er bare grå.

Jeg tænker, at det nok er ret naturligt ovenpå så store omvæltninger, og prøver at holde fokus på lyspunkterne, mens de grå dage går deres gang.

Og så gør det godt at tænke tilbage på en dag som i søndags. Hvor kære venner fyldte mine rammer med alt det gode. Hvor børnene også oplevede leg og latter med deres venner i deres nye hjem. Hvor Römertopf blev behørigt indviet med Camilla Plums flæskesteg i kokosmælk med spændende sager som limeblade, stjerneanis, kardemomme, chili og hvidløg. Det blev stegen bestemt ikke ringere af. Og Römertopf kommer forhåbentligt ikke til at leve så længe i glemsomhed, som den gjorde inden indvielsen.

Det var da forøvrigt også (kan jeg se på billederne) en dag, hvor solen var gavmild med sit lys. Godt at blive mindet om, hvor godt det også gør for sjælen, det der lys – og at det nok skal komme igen…