onsdag den 17. august 2011

Hverdag…

 

 

DSC07721

 

Som nogle af de sidste i landet, tror jeg, startede vores børn i skole i dag. Og dermed er hverdagen helt tilbage i sin vante gænge.

Ferie er godt, men hverdag er nu heller ikke at foragte. Og når nu vores arbejdshverdag startede for halvanden uge siden, har det været tiltrængt, at børnene også kom i gang med deres. Deres ferie har været lang, og selvom de har nydt det langsomme liv herhjemme med morgenhår og skærmbaseret tidsfordriv i hobetal, mens de har været alene hjemme, bliver det også godt for dem at blive vristet ud af den magnetiske sofa. Og jeg vil glæde mig til sammenhængende arbejdsdage, hvor jeg kun holder frokostpause hjemme, hvis jeg synes, jeg selv trænger. Og hvor jeg ikke hele tiden har lidt dårlig samvittighed over at arbejde, fordi børnene er herhjemme.

De første bøger er bundet ind, i morgen smøres de første madpakker, og vækkeuret vil igen insistere på at ringe umanerligt tidligt hver morgen.

Det hører jo også med, men det er nu alt i alt ikke så ringe endda…

3 kommentarer:

  1. Helt enig - det er godt at komme i gang med hverdagen. Altså madpakkerne kan jeg nu godt undvære at smøre ;-)

    Knus Pia

    SvarSlet
  2. Lige præcis madpakkerne har heller ikke været savnet her, Pia ;o) - og jeg mærker tydeligt, at jeg heller ikke har savnet at stå op kl. 6.15...

    SvarSlet
  3. Jeg er heldig - Kurt har overtaget tjansen med madpakkerne :-)

    SvarSlet