mandag den 2. december 2013

40

 

 

Blomster fra menighedsrådet

Yndig romatik

 

Et hjørne er rundet.

I går var en helt særlig dag. Det var den nok for så mange, fordi den både var første dag i julemåneden og 1. søndag i advent.

For mig var den ekstra særlig, fordi den også var min 40 års fødselsdag og min første arbejdsdag i nyt job.

Det blev markeret på skønneste vis med en festlig gudstjeneste, hvor jeg nød at boltre mig på mit nye orgel, og derefter med reception, pindemadder, taler og gaver. En varm og hjertelig modtagelse har jeg fået der, og jeg er fuld af forventning om det arbejdsliv, der venter mig.

Senere tog vi hjem og fejrede videre med min dejlige, store familie, hvoraf de fleste havde hygget om mig hele weekenden. En dag i det bedste selskab, jeg kunne ønske mig.

I dag har været dagen derpå. På den gode måde. En fridag helt for mig selv med tid og ro til at lande, få skik på huset, og hygge om mine små killinger, der har været under kniven i dag og langsomt kommer til sig selv. En dag med tid til at lade en fantastisk weekend bundfælde sig, at pille lidt ved gaverne, spise lidt rester og glæde sig i sit stille sind.

Hvor har jeg dog meget at være taknemmelig over!

3 kommentarer:

  1. Hjertelig tillykke med fødselsdag og job, Skønt at det hele kunne fejres på en gang :-)

    SvarSlet
  2. Et stort & varmt tillykke med din runde fødselsdag :-) Annette.
    Der er ikke noget mere fantastisk end at være omgivet af alt det, man godt kan lide på sådan en dag og ikke mindst sammen med familien og vennerne.
    Fantastisk smuk buket - sikke farver.
    Kh Lene.

    SvarSlet
  3. Mange tak, begge to :-)
    Ja, det var en weekend, der stadig varmer mig om hjertet.
    Og blomsterne nyder jeg endnu...

    SvarSlet