torsdag den 29. juli 2010

Og der strikkes…

 

 

Folklore

Folklore

 

Sommertid er for mange lig med pause i håndarbejdet – for mig er det næsten modsat. Sommertid er ofte lange køreture i bil, og da vi plejer at deles nogenlunde ligeligt om køretjansen, betyder det også timevis på passagerersædet, der gøres mere fornøjelige med et strikketøj i hånden. Sommertid er også lange aftener, hvor snakketøjet bliver rørt, mens strikketøjet kører, og af en eller anden grund har jeg heller intet imod at tage strikketøjet med ud i solen, så længe det ikke er blevet for langt og tungt.

Og fornøjelige timer har jeg haft i massevis med Folklore. Det er et herligt stykke strikketøj, jeg elsker de mange farveskift, og kuberne har været sjove at strikke.

Nu går det bare lige ud af landevejen i gråt, før der er farver og striber på programmet igen til sidst. Det er skønt at have et stykke godt strikketøj mellem hænderne igen, og jeg ved, at jeg kommer til at elske den cardigan, når den bliver færdig.

 

Folklore

2 kommentarer:

  1. Wauw, Annette - sikke smukke farver! Ja, som jeg kender dig, er jeg også temmelig sikker på, at du bliver rigtig glad for cardiganen :)

    SvarSlet
  2. Jeg tror, du kender mig helt godt, Helle ;o)
    Jeg glæder mig vildt, til den bliver færdig!

    SvarSlet