lørdag den 4. juni 2011

Perleleg…

 

 

DSC06201

DSC06197

 

Når jeg er på arbejde, er jeg kreativ med musik.

Når jeg er hjemme, er jeg måske kreativ på så mange måder, jeg ikke er helt bevidst om. Men oftest er jeg kreativ med garn og pinde/hæklenål. Der er mange andre felter, jeg har lyst til at kaste mig over, men tiden rækker ikke til det, og når materialerne ikker er der, og idéerne til indgangsvinklen måske heller ikke lige kommer væltende, så er det nemmest at holde sig til det kendte.

Så meget des mere elsker jeg, når jeg bliver sat i et kreativt værksted, hvor der er tid, materialer og gode idéer i massevis. Sådan et sted har jeg været i dag. Det var egentlig mest for børnenes skyld – børnene i valgmenigheden, hvor vi også har vores gang, var i fokus i dag, en dag med leg, sang og fortælling, værksteder, hygge, god mad – og så endda i det mest fantastiske vejr! Og forældrene måtte også hjertens gerne lege med, så jeg har leget med perler! Og i den grad hygget mig med det!

Og selvfølgelig stornydt al den hygge, gode snakke og grin, der også følger med sådan en dag i skønne venners lag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar