Det er ikke bloglysten, der mangler – men timer i døgnet kan det godt knibe med… (Jeg har ikke engang her på siden råbt hurra for ny regering – til gengæld blev der ude i virkeligheden festet igennem!)
Så jeg kigger bare lige forbi for at flashe et billede af min popo. Lad mig sige det sådan – det er ikke et hverdagssyn her på matriklen, at jeg står og vrider mig vind og skæv for at forevige den bagerste del af mit korpus. Men jeg er så glad for den løsning, jeg fandt på til mine slidte jeans, at jeg må vise den frem…
Organisters bukser lever et hårdt liv, de må lægge bag til mange rutcheture på orgelbænken, både når der spilles til gudstjeneste og koncert, og ikke mindst i de mange øvetimer. Og jeg var grumme ked af at skulle skille mig af med netop disse jeans, som jeg endelig kunne skrue mig i efter at have omstruktureret lidt på mine former (hvilket jeg forøvrigt er ikke så lidt stolt af, men det er en helt anden historie…) – jeg var slet ikke færdig med dem endnu, så et par flower-power-lapper blev hæklet, og jeg er yderst godt tilfreds med resultatet!
Så må tiden vise, hvor mange blomster, der breder sig, før jeg er klar til at skille mig af med de bukser… ;o)
Dejligt med nye farver både her og der. OG det med bloggen skal du ikke undskylde, vi er her også når livet med tiden levner dig tid.
SvarSletKRAM.
Dejligt at vide - og kram til dig, Marina :o)
SvarSletJeg synes nu du har god grund til at glæde dig over både lapper og popo ;)
SvarSletFestlig løsning, - du ender med et helt blomsterflor inden de jeans er færdige...
KH Tante T
Åh ja, kender godt det med at have et par jeans, som jeg slet ikke er færdig med!
SvarSletJeg noterede mig lapperne i lørdags, og hvor er de bare farverige og "glade" : )
Så kan det jo godt betale sig at gemme jeans, som man ikke lige kan passe en periode...!
Haha, det var sødt sagt, Tante T!
SvarSletJa, det kan i visse tilfælde betale sig, Helle ;o) Og det havde det også bare af at gøre, for jeg havde ikke brugt dem før, jeg ikke kunne passe dem - opdagede det først, da jeg endelig tog mig sammen til at lægge dem op ;o)
Hej
SvarSletGo´r..:))
og dejligt at se at du bare har ladet dig inspirerer af min opskrift i Hendes Verden og har lavet din helt egen farvesammensætning, fedt!!
Stine:)
Tak, Stine ;o)
SvarSletOg tak for inspirationen, jeg går ud fra, at det er min pude, du hentyder til...