…har jeg:
- set to stjerneskud – for første gang i mit liv! Det var stort, og jeg ønskede med hele mit hjerte…
- rundet de magiske 10 kilometer på mine løbeture.
- nydt sommervejret, der pludselig kom på besøg og varmede krop og sjæl igennem.
- pakket mig ind i uldsokker og drukket the, da efteråret kom tilbage for fuld udblæsning.
- nydt alle de gaver, haven byder på i form af blomster og frugt i læssevis. Jeg sylter, koger og bager, når jeg orker, og resten må gemmes, hvis det kan og gå til spilde, når det ikke kan. Jeg ville gerne nå at bruge det hele, men må bare endnu engang indse, at jeg ikke kan alt. Og da jeg også lever et aktivt liv, både arbejdsmæssigt og sammen med venner og familie, er det et spørgsmål om benhård prioritering.
- fløjet mit livs anden flyvetur (ja, jeg ved, jeg har meget at opleve endnu – og jeg glæder mig!) – bare en smuttur til Kbh, byen jeg aldrig bliver træt af og suger til mig af, når jeg er der, så jeg forhåbentligt kan klare mig til næste gang…
- haft store problemer med at kommentere på mit eget indlæg, så hvis der kommer kommentarer til dette, er det en yderst positiv og uventet overraskelse.
- spillet en solo-orgelkoncert – hvilket er noget af en kraftpræstation, hvortil forberedelserne begynder mange måneder før. Jeg spiller ikke mange koncerter, men gerne en årligt i kirken, hvor jeg er ansat – og drømmer om med tiden at spille flere, for det er den del af mit arbejde, jeg holder allermest af. At stifte bekendtskab med god musik, øveprocessen, der strækker sig over lang tid (og indimellem kan være temmeligt frustrerende, men som regel en spændende og udviklende process), at få lov at spille for et veloplagt publikum og føle det kick, det giver at spille en god koncert. Det er fantastisk – men også noget, der fylder meget, og derfor har der ikke været meget tid til bloggen.
- og endelig har jeg nu fået ferie!!! Den føles tiltrængt, men sådan er det jo ofte, når en sådan er i sigte – jeg holder endnu engang ferie på skift med min familie, så jeg først har en uge, og derefter må passe min tjans, mens resten af familien holder deres ferie. Men det er der nu også visse fordele ved, og jeg har tængt mig at stornyde alle de alene-timer, jeg har i vente i ugen, der kommer…
Update: Jeg har lige fundet ud af, at hvis jeg bruger Firefox, kan jeg sagtens kommentere – det er åbenbart Internet Explorer, der har et problem…
Dejligt med et livstegn fra dig. det lyder som om du lever livet i store fulde dejlige mundfulde.
SvarSletJeg husker da jeg allerførste gang skulle se stjerneskud med Mathilde og det første der kom var så stort at vi begge to blev helt forskrækkede og troede at vi fik det i hovedet.
Kram.
Ja, der bliver taget nogle ordentlige lunser, Marina :o) Lige nu er vi helt modsat nede i gear, for min ferie starter med at passe sygt barn - ikke lige en del af planen, men på den anden side er det jo godt, jeg har tid til det...
SvarSletJeg ville gerne se et så stort stjerneskud... Jeg synes, de var så hurtige, at jeg kunne blive helt i tvivl om, om jeg nu havde set dem. Men det er vel bland andet det, der gør stjerneskud så magiske - at de er så umulige at fastholde og gribe om.