Vi har to katte, Felix og Tumle - en rød og en blå! Ja, Tumle kan ved første øjekast se grå ud, men den specielle grå farve hedder faktisk blå, har jeg ladet mig fortælle...
Tumle er fra maj 2006, og Felix er fra april 2007, og de er begge hanner. De er meget hyggelige, og børnene er utroligt glade for dem (det er de voksne nu også). De er begge meget selskabelige og kælne, men især Felix søger vores selskab, når den kan komme til det. Det er tit, at den lægger sig lige i nærheden af, hvor vi opholder os, så den kan være med, hvor det sker.
Felix blev øretatoveret i december, og først derefter fik den lov at komme ud. I fredags tog den på strejfetur og først efter 2½ døgn behagede det den at komme tilbage. Den havde rimelig travlt med at komme ned til madskålen, men virkede ellers uanfægtet. Vi var ellers nogen, der var ved at være noget bekymrede. Jeg kan lige se for mig, hvordan det bliver at have teenage-børn...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar