mandag den 28. januar 2008

Spirer

 



Det pibler frem derude. Først var det de små erantis, der brød igennem, men de bliver skarpt forfulgt. Vintergækker, krokus og de små påskeliljer, tete a tete er også sprunget ud, og rabarberne er brudt igennem.


Det lyser op i alt det grå. Jeg har været ude for at rydde lidt op i alt det visne i haven og gøre plads til alle de små spirer, så vi rigtigt kan nyde dem. Det kribler i fingrene efter at komme ud og rode i mulden. Men det er for tidligt. Det er heller ikke vejr til det.


Himlen er grå, og det ser ikke ud som om, solen har tænkt sig at bryde igennem foreløbig. Men indenfor skal der gøres en alvorlig indsats. Der trænger til at blive gjort rent. Nu kan jeg vist ikke trække den længere.

2 kommentarer:

  1. Det er foråret der er på vej! Det er så hjertligt velkommen, men mon ikke der kunne tænkes at komme en ordentlig gang vinter og frost inden?
    Jeg trænger også til at komme ud og nyder i stor stil sommerfrøkataloger allerede ;-)

    SvarSlet
  2. Jo, det ville næsten være mærkeligt, hvis ikke der kommer lidt vinter - jeg ville faktisk også savne det, selvom man begynder at vente på foråret med alt det liv derude!
    Jeg har lige fået Isabellas frøkatalog ind af døren her til morgen - det glæder jeg mig til at fordybe mig i :o)

    SvarSlet