To begravelser og et bryllup var, hvad det meste af lørdagen gik med. Fra den ene yderlighed til den anden, men sådan er livet, og det er en del af mit arbejde at være med, når følelserne går højt af den ene eller den anden grund.
De to begravelser var fra kapellet og i de 3 kvarter, der er imellem, giver det ikke meget mening at bruge tid på transport. Så jeg havde garderet mig med strikketøj og en lækker bolle, fandt en bænk i anlægget, der støder op til kirkegården, smækkede stængerne op og sugede til mig af solens stråler, der måtte kompensere for den kolde vind.
Nok er stængerne blege, til gengæld er der kommet knald på farverne i strikketøjet. Scraps er på pindene, en vaks lille fest i festlige farver, og jeg elsker at have fået spræl for øjnene igen.
En skøn pause fik jeg der – og da dagens dont var klaret, hastede jeg sammen med familien til resten af konfirmationsfesten, der bød på lige dele arbejde i køkkenet, hyggesnak og festlige timer sammen med dejlige venner. Det er jo ingen sag at stå i køkkenet i et hjem, der næsten føles som vort eget, og vi hyggede os i den grad med det!
PS. Det er vist ikke nødvendigt at skrive, at konfirmanden selvfølgelig var mindst lige så yndig som forventet. Hun strålede og var så smuk og sød. Dejligt at være med sidelinien på hendes store dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar