Der er en tid…

 

 

 

… til at blogge, og en tid til at tie.

Grunden til min stilhed er såre enkel: livet leves og tager sin del af kagen – og der er ikke ord, der trænger sig på. Dagene fyldes op af arbejde, kurser, familieliv – men vi trives og har det godt.

Når der igen er ord, skal jeg nok vende tilbage – om det bliver i morgen eller om en uge, må tiden vise.

Og garnresterne – det er bare fordi, farverne er så smukke, at jeg ikke kan få mig til at smide dem ud…