torsdag den 12. august 2010

Dagens buket x 3 – og lidt om skolestart…

 

   Dahlia, løvemund og ærteblomst

 

Sart og uskyldsren

 

Dahlia

 

Dejlige Dahlia

 

Ærteblomster

 

Pang på farver og duft

Et nyt skoleår startede i dag. Vi har nydt de sidste uger, der trods vemod over ferie-slut og sommer, der går på hæld, også har været i et tempo, der har været rigtigt godt for os. Børnene har fået lov til selv at bestemme, om de ville i SFO eller tilbringe dagen alene hjemme, så der har været lidt af hvert, både ture med SFO’en, dage med nattøj og morgenhår – og jeg har nydt godt af en sommerstille kirke, hvor jeg har kunnet lave arbejdsdagen næsten, som jeg ønskede, tage hjem og spise frokost med børnene og gøre frokostpausen lige så lang, som jeg følte for.

Nu ruller hverdagene igen.

Første skoledag er altid spændende, jeg har altid elsket at tage hul på et nyt år, med sommerfugle i maven, ny studiekalender eller nyspidsede blyanter alt efter alder og sted i (skole)livet. Jeg længes en smule efter at være den, der skal have nye fag, nye lærere og suge ny viden til mig, men jeg nøjes med at suge til mig fra sidelinien, binde bøger ind, hænge skoleskema op og skrive datoer i kalenderen.

Og så vil jeg gøre mit til også at gøre hverdagene rigtig gode, med masser af nærvær og blomster.

 

Dahlia

2 kommentarer:

  1. Helle Nørgaard Nielsen16. august 2010 kl. 11.06

    Wauw, siger jeg bare... Særligt til det nederste billede af den gule Dahlia!

    Jeg regner med at skulle i gang med noget efteruddannelse fra 2011 - det bliver vist noget diplomuddannelse i pædagogik eller noget i den retning.
    Mon der ikke også er noget efteruddannelse for organister?

    SvarSlet
  2. Det lyder da spændende, Helle - det glæder jeg mig til at høre mere om :o)

    Jo, et eller andet er der, men lige nu er der ikke penge i kirkekassen til noget som helst... Jeg skal også summe lidt mere over, hvad jeg vil...

    SvarSlet