onsdag den 18. august 2010

Frokostpause

 

Stearinlys på en regnvejrsdag

 

Det er sensommer. Grænsende til efterår. Ja, jeg ved godt, at man ikke siger den slags højt, men i dag mærker jeg det så tydeligt, at jeg ikke kan sidde det overhørigt.

En rigtig regnvejrsdag er det. Sådan fra morgen til aften, og jeg forskansede mig med regnfrakke og gummistøvler, da jeg i morges tog på arbejde efter en frisk løbetur (til det formål er regnvejr faktisk ikke så ringe endda, hvis bare der ikke er for meget af det).

Og hvor heldigt er det så lige, at jeg lige i dag har bevilget mig selv frokostpause hjemme? Sikke flink jeg er!

Derfor sidder jeg nu og hygger med DR klassisk i øregangene, tændt stearinlys og blogland sammen med min frokost.

Om lidt vover jeg mig ud i regnvejret igen, men det klarer jeg nok også. Med lilla gummistøvler og blomstret regnfrakke kan man klare lidt af hvert – selv heldagsregn…

6 kommentarer:

  1. Der ser så ufattelig hyggeligt ud på dit sted. Det tænker jeg hver gang du viser billeder fra dit hjem og så er det ,jeg sådan drømmer om den dag, hvor jeg igen har et hus, jeg kan kalde MIT ;-)

    SvarSlet
  2. Tusind tak, Anita, jeg synes jo også, her er rigtigt rart at være, men det varmer meget, når andre også falder for mit sted :o)
    Jeg kan godt forstå, du drømmer - håber drømmen må blive en skøn virkelighed for dig!

    SvarSlet
  3. Helle Nørgaard Nielsen18. august 2010 kl. 21.47

    Jeg har også haft gang i stearinlysene i dag sammen med min veninde til formiddagskaffen :)

    Og ja - sikke flink din arbejdsgiver i dag er!

    Hvad med et enkelt billede af de lilla gummistøvler og den blomstrede regnfrakke, som kan klare lidt af hvert ??

    SvarSlet
  4. Det har været en rigtig sjaske-pjaske-dag, Helle, og stearinlys er faktisk en nødvendighed på sådan en dag ;o)
    Den blomstrede regnfrakke er faktisk ikke helt i kridthuset lige nu - den holdt nemlig ikke vand, og billeddokumentation bliver der ikke noget af i denne omgang ;o)

    SvarSlet
  5. Frokostpause med indbygget hjemmehygge, det ser dejligt ud!
    Jeg spiste min frokost i bilen i dag, på vej fra A til B, men jeg holdt ind på en rasteplads og gjorde det, og hyggede mig med den vilde regn på ruderne og Huxie og Karen på P3...

    SvarSlet
  6. Det lyder nu også meget hyggeligt med frokost i bilen, Anne - især hvis der er tid nok. Regn på et biltag er en af de lyde, jeg synes rigtigt godt om :o)

    SvarSlet