tirsdag den 31. august 2010

Gang i Kenwood

 

Den seneste tids manglende overskud har bl.a. udmøntet sig i en manglende lyst og energi til at bage. Det har selvfølgelig  også noget med årstiden at gøre – det er ikke lige på de varmeste sommerdage, man har lyst til at stå og rode med mel og gær i et overophedet køkken.

Og det er også helt i orden – jeg kan bare undre mig lidt, når jeg nu plejer at sige, at det ingen tid tager lige at røre en dej, og næste dag klatte den på en plade, der stikkes ind i ovnen.

Men man må prioritere sin energi, når den er knap, og jeg har da også klaret mig uden hjemmebagte boller og brød i fryseren, selvom det – indrømmet – har været meget savnet.

Så meget des større er glæden, når jeg igen sætter tænderne i en hjemmebagt bolle. Det gjorde jeg i dag. Og i går. Og i forgårs. For i lørdags samlede jeg mig sammen og fyldte fryseren med et læs boller, så der skulle være til det næste stykke tid. Og nu, jeg var i gang, bukkede jeg under for fristelsen til at bage de knækbrød, jeg fik opskriften på for nogle måneder siden.

 

Knækbrød

 

En kernefest, holdt sammen med mel, olie og vand. Ikke fedtfattige, men fyldt med fibre og god til den lille sult (er det ikke sådan, de siger i reklamerne??).

Og så håber jeg, bagelysten snart indfinder sig igen, sådan for alvor…

2 kommentarer:

  1. Helle Nørgaard Nielsen1. september 2010 kl. 20.46

    Uhm, jeg er også ret vild med de knækbrød!
    Du skal nok få bagelysten igen, Annette - det er jeg ret sikker på... Vent tålmodigt - så kommer den lige pludselig :)

    SvarSlet
  2. Jeg venter, Helle... Og tænker også, den må indfinde sig på et tidspunkt...

    SvarSlet