Hvis man har stiftet bare en smule bekendtskab med min madglæde, min tilbøjelighed til kvalitet og ikke mindst min afhængighed af mørk chokolade, jo mørkere des bedre – så må man undre sig over, hvad jeg laver stort set hver sommer i grænsekioskernes afdeling med Yogurette.
Yep, du læste rigtigt!
De der syntetiske stænger betrukket med lys MÆLKEchokolade, og med et fyld af noget, der sikkert aldrig har været yoghurt og endnu mindre nogensinde set skyggen af et jordbær.
De er i indkøbsvognen hvert år, hvis vi bevæger os sydpå over grænsen.
Nej, jeg kan heller ikke forklare hvorfor. Bortset fra, at jeg stiftede mit første bekendtskab med dem i min barndom, og den kan som bekendt være årsag til så meget.
Nu er årets fangst fortæret, og jeg må vente et helt år på de små oversøde tingester.
Og det er måske meget godt…
Måske Rittersports yoghurt udgave med jordbær, kan komme i nærheden ?
SvarSletJeg finder dem i den lokale biografs bland-selv afdeling. De er i ministørrelser, helt perfekt og hvinende syntetiske.
Det er måske sådan jeg har det med Kinder mælkechokolade?!
SvarSlet:o)
Hej Annette!
SvarSletJeg kom til at tænke på min svaghed for sødmælksfranskbrød med smør og farinsukker på :-)
Knus fra Pia
Aj, Therese, nu lokker du ;o)
SvarSletJeg har faktisk ikke smagt dem med jordbær - de hvide var jeg engang vild med, men nu er de bare for søde, mangler det syrlige fra "jordbærrene".
Men der er jo en mening med, at jeg kun forfalder til den slags en gang om året, så jeg tror, jeg holder mig i skindet ;o)
Hvem ved, Miriam - der er jeg til gengæld stået af :o)
Ha ha, Pia, sådan har vi alle vores særheder ;o)
SvarSlet