Det holdt hårdt…

 

To lange, lange arbejdsdage – men nu er de også helt færdigmalede, de to børneværelser med tilhørende hemse.

 

 

 

I morgen håber vi at få gulvtæpperne lagt, og efter at have dampet lidt af, er værelserne klar til at blive indtaget. Og børnene glæder sig! Emil har jævnligt stukket hovedet op og kommet med opmuntrende tilråb a la “Jeg kan mærke, det bliver godt, det her” og “Mand, hvor bliver det godt!”. Freja er lidt mere afventende, har måske lidt svært ved at forestille sig et hyggeligt børneværelse i det malerrod, der har huseret. Men hun glæder sig til at få legetøjet pakket ud. De har da også begge to været med til at male, men det bliver hurtigt kedeligt, og heldigvis har de været gode til at hygge sig med hinanden. Måske ikke mindst, fordi de fik tanket godt op på opmærksomhedskontoen i søndags.

Det bliver nu også helt godt at få soveværelset for os selv, selv om jeg må indrømme, at det nu har været hyggeligt med fælles sovesal på gulvet i soveværelset. Og en tryg start for børnene i deres nye hjem.

Snart vil jeg lægge mig op til de sovende små, men først er det tid til en tiltrængt kop kaffe og benene op! Aaahhh…