Bare lige for at nogen ikke skal tro, at alt er overskud, syltede valnødder, lutter idyl, god smag og ryddede flader her på matriklen, viser jeg lige vores sofabord ved aftentide. Det er ikke engang slemt, rodet. Men for at nogen ikke skal få aftenkaffen galt i halsen, tager vi det i små doser.
Sådan er der faktisk tit her henne i virkeligheden. Og et kaotisk køkkenbord. Og sedler, der skulle have været afleveret i skolen, men blev glemt, indtil fristen var overskredet. Og en sengetid (min!), der ikke blev passet. Og deraf-følgende træthed. (Kan hun så lære det? Jeg tror det ikke…)
Men jeg kan godt lide at fokusere på de rene flader, de lækre retter og smukke blomster. Vil gerne hvile øjnene på flotte buketter og hæklede flag. Lige nu må jeg bare tage til efterretning, at tiden og overskuddet ikke slår til. At jeg glemmer ting, jeg skulle have husket. At her roder, bunkerne vokser, kalenderen er fyldt til bristepunktet, og aftalerne stiger mig til hovet. At armen snart siger stop, og jeg må spørge mig selv, om det virkelig er vigtigt at hækle flere flag…
OG at det hele går alligevel! At det vigtige er, at jeg er der for dem, jeg holder af. At jeg standser op og holder en pause. At jeg sætter mig i sofaen og læser med Freja. At jeg stopper op og HØRER (ikke bare med et halvt øre), hvad Emil så gerne vil fortælle om sit nyeste gevær. At jeg kysser min mand.
Det er ikke let at holde fokus i mit kaos, men jeg øver mig. Prøver at tage en halv dag ad gangen. Og fortæller mig selv (igen!), at alting ikke behøver at være perfekt, og jeg ikke behøver at leve op til alle de idealer, jeg oftest selv har skabt i mit hovede. Og jeg bliver bedre til det. Små skridt, men dog skridt. Og imens vil jeg nyde alle lyspunkterne. Blomsterne. Æblechutneyen. Familien. Vennerne. Livet, der i store træk er lyst og let. Og om lidt min varme dyne…
Du har det vist ganske, som jeg og alle andre kvinder, tror jeg. Vi gør det så godt, vi kan og meget mere til, ikke!!!
SvarSletJeg vil bringe din sætning om at 'tage en halv dag af gangen' med mig. Tak det bliver vist dagens mantra her.
Knus fra engen ;-)
Det tror jeg også, Jeannette Mariae - og vel gør vi det så godt, vi kan - og det er godt nok! Det skal vi også bare huske at fortælle os selv :o)
SvarSletJeg tænkte først på at skrive "en dag ad gangen" - og fik så en følelse af, at det kan jeg da slet ikke overskue. Så jeg nøjes med en halv ;o)
God dag til dig!
Vi er mange, søster. Rigtig mange. Hvis nu vi øver os på, at blive bedre til at bare at være, så kan vi blive en hel folke(kvinde)bevægelse :-)
SvarSletKære Annette!
SvarSletTak for at du deler dine tanker - lige hvad jeg har brug for at høre sådan en regnfuld efterårsdag, hvor humøret ikke er helt i top!! Rart at vide, at man ikke er alene om at skulle øve sig i, at alting ikke behøver at være perfekt .0g ja idéalerne i ens eget hovedet kan til tider være de værste...
Knus fra Pia
Jeg kan godt lide din overskrift, Annette - virkeligheden er nemlig oftest ikke perfekt. Ofte lever den ikke op til mine idealer...
SvarSletAt tage en halv dag af gangen handler om at huske at restituere!
I dag lånte min leder mig en DVD : Motivation og restitution - mere overskud i hverdagen. Jeg har ikke set hele DVDen endnu, men har dog fattet, at budskabet er : Vi får ikke mere overskud i hverdagen, hvis vi ikke husker at restituere og hvile. Jeg må give kroppen og hjernen lov til at slappe af og hvile...
Jeg øver, Susling. Især efter i morgen, når vi har holdt børnefødselsdag ;o)
SvarSletSelv tak, Pia - dejligt hvis mine småskriblerier kan gøre lidt godt.
Og som du kan læse, er du bestemt ikke alene :o)
Knus!
Jeg tror faktisk, det er det gode ved virkeligheden, Helle, at den ikke er perfekt. Så er det bare op til os perfektionister at acceptere det ;o)
SvarSletDet lyder som en spændende DVD. Jeg vil prøve at huske at restituere lidt mere ind imellem...