mandag den 21. juni 2010

Fyldt på…

 

Løgumkloster refugium og kirke

Billedet er lånt her

 

Efter to weekends med korture og korkoncert, var jeg ærligt talt ikke stemt for at skulle tilbringe endnu en weekend med kor på programmet. Så det var mere af pligt end af lyst, at jeg pakkede kufferten fredag og begav mig til Løgumkloster for at deltage i et kursus med inspiration til korarbejdet – og hvor var det bare en positiv oplevelse! I modsætning til de tidligere weekends var det jo ikke mig, der skulle give og være på. Til gengæld var det mig, der med glæde lod mig fylde på, nød at være sammen med kollegaer, og lod sanserne suge til sig i de fantastiske omgivelser.

Jeg har ikke tidligere været i Løgumkloster, men blev straks begejstret for stedet. Så mange kirke- og kulturinstitutioner samlet på et sted. Så meget historie, flotte gamle bygninger og stemning – alt sammen i en lillebitte by i Sønderjylland. Dybt fascinerende!

Der var ikke tid til at se på byen, så den oplevelse har jeg til gode til en anden gang, men jeg kunne fornemme stemningen, de gamle huse og charmen.

 

Løgumkloster kirke

 

Kurset foregik på Løgumkloster Højskole, et sted, der emmer af liv og ånd, imødekommenhed og livsklogskab. Som en del af kurset, deltog vi i aftensang i den imponerende, middelalderlige klosterkirke, og morgensang i kapitelsalen, hvor man næsten kan fornemme, hvordan munkene i sin tid har levet på samme sted. Vi gik over engen, når vi skulle fra højskolen til kirken – i den skønneste natur. Vi gik igennem glasgangen til refugiet, hvor jeg også sagtens kunne forestille mig engang at tilbringe tid til rekreation og fordybelse. Vi så nodebiblioteket i de dejlige omgivelser under hvælvingerne i den gamle klosterbygning, hvor vi som korledere har mulighed for at tilbringe tid til at dykke ned i de store mængder af repertoire, der findes der.

 

Kapitelsalen

Billederne af kirke og kapitelsal er lånt her

Til morgensangen talte Vita Andreasen, der er en del af forstanderparret på højskolen, bl.a. om forundringsparathed som en pendant til samfundets evige krav om forandringsparathed.

Jeg elsker det ord – forundringsparathed…

Som en dejlig sløjfe på en god weekend, havde vi en søndag herhjemme med masser af liv – gode venner kom forbi, vi nød det dejlige vejr og hinandens gode selskab, lavede mad sammen, grillede, spiste, drak og snakkede, mens børnene legede overalt, både inde og ude.

Nu venter en lille oprydningsopgave, men jeg tager det stille og roligt – på sådan en fridag er der intet, der haster – jeg kan mærke, at sommeren lister sig ind på mig, og jeg har meget godt at forundres over…

4 kommentarer:

  1. Kære Annette!
    Jeg vil bare sige TAK for at I havde lyst til at lægge hus og have til, efter at I hver især havde haft travlt med hver jeres :-
    )
    Og det ord der: forundringsparathed - det kan jeg nu også godt li' at "smage lidt på" :-)

    Knus fra Pia

    SvarSlet
  2. Selv tak, Pia - det var en rigtig dejlig dag og hyggeligt at have jeres besøg. Og så kunne jeg jo sagtens, når jeg havde fri mandag... ;o)

    Det er et lækkert ord...

    SvarSlet
  3. Helle Nørgaard Nielsen23. juni 2010 kl. 00.35

    Det ord vil jeg straks præsentere for mine kolleger... Vi er vist mange, der kan trænge til lidt forundringsparathed : )

    SvarSlet
  4. Spred det endelig omkring dig, Helle - det kan være, det gør verden lidt lysere :o)

    SvarSlet