Jeg sidder helt alene, med en kop kaffe, og nyder roen og de vante omgivelser i mit køkken. Udenfor skinner solen, fuglene synger, og jeg fornemmer, at sommeren er på vej tilbage. Den skal være så hjerteligt velkommen.
En weekend har jeg været væk. To døgn. I haven ser det ud som om, det er evigheder. Af begivenheder har der også været mange. Og det har været lang tid at undvære min familie. Men dog kun to døgn. To døgn, fyldt med fart over feltet, hormonramte teenagepiger, film, slik og chips, grin, domkirke-forundring, shopping, regn og blæst, mange, mange skridt, kaffe til de voksne, godmodige drillerier, museums-kiggeri, Tivoli-hvin, gode snakke, gudstjeneste og korsang – og træthed… Det har været herligt at være afsted, godt at være sammen med hinanden i andre omgivelser og under mere afslappede forhold, at grine sammen og komme lidt ind under huden på hinanden.
Og skønt at komme hjem til familien igen.
At have en eftermiddag uden andet på programmet end at suge til os af hinanden. At mærke mine børn. Spille sammen, snakke sammen, putte sammen, være sammen.
For allerede i dag er det deres tur til at tage afsted. For Frejas vedkommende er det en enkelt overnatning på skolen, for Emil er det tre overnatninger på en stor fælleslejr i den nordlige ende af landet for skolens 2.-9. klasse. Dage med masser af gode oplevelser, sammentømrende for klasserne og udviklende for børnene. Hvor jeg under dem det! Hvor jeg glæder mig over, helt gratis og uplanlagt at få en aften i tosomhed med min mand. Og hvor jeg glæder mig til at få dem hjem igen. For tingene har det med at klumpe sig sammen for tiden, og der har ikke været lange dage med tid til bare at være familie på det sidste, og vi begynder at savne.
Og så er det jo skønt, at det lige præcis er det, vi har i sigte. En lang sommer med nærvær på programmet. En uge i Holland, tæt på Amsterdam, med hele min store og skønne familie – og en uge i Sverige, i et svenskrødt, lille træhus, tæt på Vimmerby og Astrid Lindgrens Verden for os fire. Og lange sommerdage og –aftner i vores dejlige hjem.
Er det så mærkeligt, at jeg glæder mig?
Billedet er lånt her
Åhh, en aften i tosomhed... Håber I har tid til at bruge den bare med hinanden :-)
SvarSletVi har tid, Vibeke, og vi vil nyde... :o)
SvarSletUha, jeg bliver næsten helt forpustet af at høre om din weekend, Annette... Men jeg kan også høre, at den har været indholdsrig og fyldt med dejlige oplevelser!
SvarSletDet har min bestemt også - det var intet mindre end en ubeskrivelig fantastisk og intens oplevelse med al den gospelsang, linedance, medleven i hinandens liv gennem snak og hygge, rødvin, skøn gåtur, hvile, koncentration, varme helt ind i det inderste osv. osv..... Det er lige til at blive helt berørt af på den gode måde :)
Kan godt forstå, du glæder dig til nærvær med familien!
SvarSletDet svenske hus ligner til forveksling ét, jeg boede i i Sverige for et par år siden... Men der er vist mange huse, der ligner det på billedet...
Åh, det lyder som en skøn, skøn weekend, du har haft, Helle - jeg kan godt forstå, du lever højt på den!
SvarSletJa, jeg tror, der er et par stykker af den slags huse i Sverige... ;o) Jeg synes, det ser så charmerende ud!