tirsdag den 31. august 2010

Musik for alle sanser

 

Mads Granum Kvartet

 

Engang imellem føles det bare som ren foræring at få lov at gå på arbejde.

Som nu i aften, hvor jeg efter at have taget imod, vist til rette, sørget for mad, velkomst og så videre – har kunnet læne mig tilbage og nyde den mest fantastiske koncert.

Aftenens koncertgivere var Mads Granum Kvartet, der spillede, fortalte og legede sig igennem et repertoire, der spændte fra Mozart og en række forskellige salmer over ungarsk klezmer til marrokansk inspireret musik, alt tilsat jazz og calypso i rå mængder. Instrumenterne var klaver, kontrabas, trommer og klarinet/tenorsaxofon. Derudover var der specialiteter som hang (en slags lille omvendt olietønde) og melodika med slangemundstykke.

Kvaliteten var helt i top, musikken var legende og medrivende, musikerne var nærværende, og det var bare en af den slags musikoplevelser, man kan leve højt på meget længe…

4 kommentarer:

  1. Helle Nørgaard Nielsen1. september 2010 kl. 20.50

    Wauw, din beskrivelse lyder da helt fantastisk!
    Jeg ville sandelig gerne have været der!!

    SvarSlet
  2. Det er jeg også sikker på, du ville have nydt, Helle :o)
    Jeg sad også og fortrød, jeg ikke havde taget Emil med, så han kunne opleve den trommeslager...

    SvarSlet
  3. Kære Annette!
    Det er da dejligt for dig med sådan en aften - og jo dejligt at få noget man kan leve længe på :-)

    Knus fra Pia

    SvarSlet
  4. Ja, det var skønt, Pia - dejligt at læne sig tilbage og nyde...

    SvarSlet