Buketten og billedet er et par dage gamle, men jeg nyder blomsterne endnu, mens jeg ligger i sofaen og plejer mig selv.
Ja, det er rent faktisk det, jeg bruger dagen på.
Selvvalgt er det dog ikke, men kroppen sagde fra i går – efter at have kæmpet mig igennem et bestyrelsesmøde med en kvalme, der lettede igen, tog jeg en time på langs og mente mig i stand til at gennemføre to korprøver (med endnu flere nye børn!) og den ugentlige hverdagsgudstjeneste trods hovedpine – så gik jeg hjem og bukkede under for noget, der vendte vrangen ud på min mave.
Og nej, jeg taler normalt aldrig for, at man tager på arbejde, når man er syg, med fare for at smitte alle omkring sig – men jeg vidste ikke, hvad det var, der generede mig (og så kan det også nogen gange være svært, når der ikke er andre til at tage over, og det er jo ikke bare lige sådan at aflyse en korprøve med potentielt nye børn og bla.bla.bla….).
Hvad det end var, ser det heldigvis ud til at være hurtigt overstået, for i dag er jeg bare lidt mat i sokkerne. Så jeg tager det stille og roligt, skubber alle tanker til side om, hvad jeg kunne have bedrevet af arbejde – og kan så også se en masse godt i sådan en dag på langs. Jeg har for eksempel set morgentv. For første gang i jeg-ved-ikke-hvor-mange-år. Sovet formiddagssøvn. Og læst blogs. Nu vil jeg prøve at liste lidt mad i maven, før jeg lægger mig på langs igen. Og siger til mig selv, at ingenting løber nogen vegne, så jeg kan faktisk bare tage mig den tid, det skal være…
Hmm, Annette - der er vel egentlig ikke noget at sige til, at kroppen siger fra, når du med jævne mellemrum byder den så programfyldte-dage... Det er vist bare godt til dig at ligge lidt på langs... :)
SvarSletHelle, torsdag er min lange og udfordrende dag, men jeg ved såmænd ikke, om mine dage er mere fyldte end andres - måske indeholder de bare mere forskellige elementer, og så de skiftende tider.
SvarSletMen godt har det helt sikkert været at "drive den af" :o)