Der læses stadig…

 

Stadig i små bidder – men jeg har tygget mig igennem rigtigt gode bøger i sommervarmen.

 

 

 

Den første var en genopfriskning – Michael Laudrups Tænder er lige så god som første gang – god til at røre lattermusklerne og samtidigt meget rammende, ærlig og fyldt med hverdagsstof til eftertanke. Sådan en bog, hvor siderne vender sig selv.

 

 

Jeg havde lyst til at genopfriske den, fordi jeg havde fået to’eren, Charlie Hotel Oscar Kilo – og den er mindst lige så god. Og noget mere hudløs. Der er kommet drama i de to forfatteres liv. Imens Camilla Stockmann bliver mor for første gang, går Maise Njors forhold i opløsning. Det er en bog, man både griner og græder sig igennem og ikke sådan lige slipper igen. Især, hvis man selv har været igennem nogle af livets op- og nedture, vil jeg tro. Jeg kan kun sige – læs den (hvis du er en af de få, der ikke har været der endnu).

 

 

Den tredje forfatter, jeg har stiftet nærmere bekendtskab med i sommer, er Lise Nørgaard. Jeg læste første del af hendes biografi, Kun en pige, med stor begejstring i foråret, og jeg blev bestemt ikke skuffet, da jeg gav mig i kast med fortsættelsen. De sendte en dame, beskriver Lise Nørgaards voksenliv, hendes arbejdsliv og en flig af privatlivet med ægtemænd og børn. Jeg bliver dybt fascineret, når jeg møder et menneske med så stor personlighed, med sådan et klarsyn på sig selv om sine omgivelser, med så mange ben i næsen og så skarp en pen. Jeg fascineres af hendes mod til at gå imod strømmen, til at holde på sin ret som kvinde i et mandsdomineret samfund, og hendes evne til at gøre det med humoren og ironien i behold. Ofte må man tage sig til hovedet over hendes tildragelser, ikke mindst hendes møde med husholdningsskolen og husholdningsrådets værdier, der blev trukket ned over hovederne på uskyldige kvinder – og man må bare glæde sig over at være født i en anden tid (se evt. dette udsnit fra bogen på kvinfo.dk). En bog, der talte sit klare sprog til min indre rødstrømpe. 

 

 

Nu har jeg bevæget mig over i en helt anden genre. Sofies verden af Jostein Gaarder har jeg hørt meget om, og jeg er spændt på, om den vil fange mig. Filosofi er et emne, jeg gerne ville interessere mig for og vide mere om, men det kan hurtigt blive for tørt og langhåret for mig. Så hvis det virkelig lykkes bogen at give mig en indføring i filosofiens verden og samtidigt holde mig fanget, tager jeg hatten af for det.