lørdag den 19. marts 2011

Dagen, der gik…

 

 

DSC05056

 

…mens jeg blinkede en enkelt gang eller to.

Kan det lade sig gøre? – Ja, åbenbart. Sådan føles det i hvert fald.

Mens jeg gav lidt flyttehjælp til en trængende bekendt, lavede madplan og indkøbsseddel, købte ind og kørte fra Herodes til Pilatus i forskellige ærinder, der ikke rigtigt ville lykkes – susede den skønneste forårsdag forbi mine øjne.

Jo, jeg nød da det fantastiske vejr og solen i de øjeblikke, jeg var derude. Og det er da nogle gode ting, jeg fik gjort (dem, der lykkedes).

Jeg havde bare ikke tænkt, at det skulle tage så lang tid, og da jeg endelig satte mig for at trække vejret, var det med følelsen af en dag, der var smuldret mellem fingrene på mig.

Øv. Sådan er det bare nogle gange. Der kommer forhåbentlig andre lige så skønne dage, og morgendagen er, udover en smule arbejde, helliget familieliv, væren og nydning.

2 kommentarer:

  1. Jeg er sikker på at det kun er begyndelsen på dejlige forårsdage, så mon ikke der kommer nogle du kan nyde 100 % ?

    I øvrigt så elsker jeg vibeæg. De er så smukke!

    SvarSlet
  2. Jeg er også fortrøstningsfuld, Therese - og det er også noget af det, jeg nyder så meget ved denne årstid. Forventningen om den dejlige tid, der kun lige er begyndt :o)

    Jeg er også vild med vibeæggene - de skal helt sikkert plantes ud i haven, når de er færdige for i år!

    SvarSlet