tirsdag den 1. marts 2011

Hvor er det fedt…

 

 

DSC03313

 

- at have en alder (ja, hos mig er det kommet med alderen…), der giver modet til at stå på slap line foran en forsamling, og endda hvile nogenlunde i mig selv imens, trods en hjerterytme, der inden tiden var langt over, hvad der må betegnes som sundt.

Jeg har været til sogneaften (sådan en foredragsaften i kirken), hvor det denne gang var kirkens ansatte, der stod for aftenen. Mit indslag var en sangafdeling med en buket blandede salmer og sange, som jeg introducerede med lidt baggrundsviden og anekdoter. Og 10 minutters mini-koncert, også med introduktion om, hvem Bach var, hvad præludium og fuga betyder, og hvordan en fuga er bygget op.

Det skal lige siges, at det bestemt ikke er min yndlings-kop-the, sådan at stille sig op foran en større flok og sige noget klogt, helst uden bævende stemme og for kraftig ansigtskulør.

Og så er det da fantastisk at komme godt igennem sådan en udfordring, endda med smil på læben, forholdsvis afslappet udstråling, og så føle, at man har gjort det godt. At folk blev beriget, følte sig godt underholdt og gik glade derfra.

Det skal så også lige siges, at mine kollegers indslag var mindst lige så gode, så det er ikke min fortjeneste alene, at aftenen blev så god, som den gjorde ;o) Men mit bidrag har stresset mig, så jeg er bare høj over, at det er overstået, og det endda godt…

5 kommentarer:

  1. Det var godt, at du klarede den

    SvarSlet
  2. Helle Nørgaard Nielsen1. marts 2011 kl. 23.13

    Tillykke, tillykke Annette - dejligt for dig : )
    Jeg håber, jeg har det på samme måde efter i morgen, hvor jeg også skal have et lille indslag om Marte meo på personalemøde. Senere på måneden skal jeg sige noget i kvindeklubben i kirken, og det stresser mig også kan jeg mærke...

    SvarSlet
  3. Fantastisk, Annette! Skønt med sådan en udfordring, når den bliver løst til ug med X og stjerne :-)
    Knus Pia

    SvarSlet
  4. Tillykke. Det har sikkert været en rigtig god aften for sognebørnene - det er altid godt at møde "dem man kender" i en lidt anden udgave end den man plejer at møde.

    SvarSlet
  5. Det var dejligt, anonyme...

    Jeg vil tænke på dig i dag, Helle. Det er dejligt at komme igennem nye udfordringer, for så er det lettere næste gang, og jeg føler hele tiden, at jeg får flere og flere gode erfaringer i bagagen og derfor har mod på mere og mere.

    Lige til at blive lidt høj af, Pia :o)

    Tak, Marianne. Jeg fornemmede også, at de var glade for at mærke lidt mere til personen bag organisten :o)

    SvarSlet