mandag den 28. februar 2011

Vi når det nok…

 

 

DSC04890

 

Jeg ved ikke, om jeg arbejder bedst under pres – men jeg arbejder ofte under pres. Og det skyldes nok mestendels, at jeg vil for meget og derfor har det med at udskyde meget, og især de lidt større projekter, til de ikke kan vente længere.

Således sidder jeg nu igen-igen i 11. time og syr fastelavnstøj. Tintin er Emils store dille for tiden, og invitationerne til 13-års fødselsdagen, der venter om hjørnet, er i bedste Tintin-stil og ligger klar til uddeling.

Så der var heller ikke et øjebliks tvivl hos Emil, da vi sad og surfede rundt efter fastelavnsinspiration og kiggede alle Marinas links igennem. Tintin skulle det være, også selvom jeg fik kolde fødder ved tanken om den orange paryk, der lige skal filtes sammen. Det har han lært i skolen, det der filtning, så ingen problemer der. Jeg er stadig spændt på resultatet, men lige nu er det de mere almindelige klædestykker, der udfordrer mig. Jeg er ikke den store syerske, men kan følge en syvejledning og lærer også meget nyt undervejs. Det er sjovt, men det bliver nu ikke mig, der er at finde ved symaskinen i tide og utide fremover. Dertil er det for larmende et maskineri. Der er ikke plads til meget hyggesnak, mens jeg skramler løs. Nej, må jeg så bede om mit strikketøj ;o)

Idéen til udklædningen er udtænkt af Anne Dorte, og jeg er godt på vej. Bukserne er færdige, trøjedelene er klippet, så jeg er fortrøstningsfuld. Og Terry finder vi nok et sted i lageret…

Frejas udklædning kommer vi nemmere om ved i år – én større udfordring ad gangen er rigeligt. Sidste år kæmpede jeg med pels i massevis, da jeg syede hendes stinkdyrskostume. Så da hun begyndte at snakke om flyveegern, jordegern og det, der var værre, gjorde jeg, hvad jeg kunne for at få hende på andre tanker.

Og da hun til sidst foreslog at være mus, klappede jeg i mine små hænder. Gråt tøj har hun masser af (ja, i modsætning til sin farveglade mor, holder hun sig mest til gråt og sort tøj…), en hale påmonteres med løs hånd, en hårbøjle med et par papører limet på, og så en sød, lille snude og knurhår med ansigtsmaling, så er den i skabet.

Med lidt held bliver vi også klar til fastelavn i år…

Og så venter lige en fødselsdagsfejring, men den tid, den glæde…

2 kommentarer:

  1. Hvor hyggeligt. Jeg håber vi får de færdige kostymer at se. Min den yngste vil også være mus nu (først PIPPI, så cirkeline, så Hello Kitty og nu til sidst mus), det er moren glad for. Hjemmelavet og super nemt. Det er den bedste kombination!

    SvarSlet
  2. Marina, jeg glæder mig også til at få de færdige kostymer at se ;o)
    Uh, Hello Kitty, det ville også være en udfordring... Hjemmelavet og nemt er dejligt, lige nu er udfordringen hos os, at Freja ikke føler sig så udklædt. Håber det hjælper, når hun får det hele på og bliver malet i ansigtet... Ellers bliver udfordringen for mig alligevel at have det godt med nogle gange at måtte hoppe over, hvor gærdet er lidt lavere...

    SvarSlet