torsdag den 10. februar 2011

Hønsefødder og gulerødder…

 

 

Førstnævnte har jeg aldrig smagt (drømmer ej heller om det) – sidstnævnte spiser jeg næsten hver dag.

Dagens emne er mad, og hvis man bare har læst en smule med her på bloggen, fornemmer man nok, at jeg er meget glad for mad.

Der er ikke meget, jeg decideret ikke kan lide, men dårlig kvalitet fjerner min appetit. Til gengæld elsker jeg mad, der er kræset om, gode råvarer er alfa og omega.

Vores madvaner herhjemme spænder vidt, fra hjemmelavet pesto og syltede valnødder, over simreretter, der har putret en halv eftermiddag, til havregrød eller øllebrød, hvis det skal være hurtigt eller billigt.

Jeg elsker at lave mad, men elsker også de uger, hvor Brian står for forplejningen, og jeg kan læne mig tilbage og slappe af. Vi skiftes til at have fjorten dage, hvor vi står for madlavning og indkøb – en ordning, jeg er vildt glad for.

I dag har Brian holdt fri sammen med mig – det har været skønt med en kærestedag uden børn, og frokosten blev indtaget på byens nye vinbar. Lækkert!

 

Sandwich

3 kommentarer:

  1. ja skønt når manden laver mad eller at spise ude :) også jeg elsker gulerødder :)

    SvarSlet
  2. Uhm. God mad er godt! Som dig er jeg også vældig glad for mad, men det skal være gode råvarer og gerne masser af grønt!

    Hønsefødder. Jeg fik det engang til hundene af en veninde. Det lugtede fælt. De var harske! :(

    God aften til dig og dine.

    SvarSlet
  3. Ja, det er skønt, Belladotte - også fordi jeg så er fyldt med inspiration og lyst til at lave mad (oftest ;o)), når det bliver min tur.

    Megan, tænk at man virkelig kan få hønsefødder - var det fra en hjemmeslagtet høne?
    Tak, og god nat til dig ;o)

    SvarSlet