Et i arbejdsvirkeligheden, derhenne, hvor jeg plejer at lægge mange timer ad gangen, tænker tanker, sætter flueben, fordyber mig…
Og et i ferieland, hvor resten af familien er nede i gear, hvor en formiddag med lethed sumpes væk, og hvor der bare nydes at være…
Det er en balancegang. Arbejdet skal have det, den skal. Men i denne uge helst ikke mere end netop det. Og herhjemme skal jeg finde ind på den bølgelængde, der huserer.
Men stadig ind imellem med et øje på klokken, i eftermiddag kalder arbejdet igen, og jeg er derfor hjemme på lånt tid.
Men jeg nyder den snert af lavt gear, der stadig falder i min turban. At have tid sammen med familien. Og ikke mindst, at de har tid.
At vi i går havde besøg af venner, der gør os godt og varmer os. At de efterlod sig de skønneste tulipaner til os, der spreder glæde i dag.
At der er flere skønne timer i vente sammen med mennesker, vi holder af.
At sådan en uge nu heller ikke er spor ringe endda…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar