søndag den 27. februar 2011

Slet ingen grund til at klage…

 

Jeg søber stadig rundt i min Kim Larsen-rus, finder gamle hits og svælger i nostalgiske klip fra en grønnere tid.

 

 

Og faldt over denne, der fik mig til at standse op et øjeblik. For selvom jeg finder meget glæde i de små ting og er bevidst om, at jeg har meget at være taknemmelig for, ved jeg også, at jeg tilhører en forkælet generation, der er blevet vant til, at man kan få det meste, som man vil have det. Vi har været vant til at have alle muligheder for os, at man kan fikse det meste af det, der måtte gå os imod, og det kan nemt få fokus til at være på alle mulige små ligegyldigheder og overfladiskheder. Selv om jeg ved, at hver dag er en gave, kan jeg alligevel nemt glemme det og fortabe mig i bekymringer over ting, der i det store billede egentlig ikke betyder så meget.

Og glemmer, at den verden, jeg kender, kan vælte på et øjeblik, hvis det skulle være. Det er ikke en tanke, der skal fylde mig med angst og bekymring. Men det er en tanke, der er god til at få mig til at standse op, glæde mig over det, jeg har, og vide at alt ikke står og falder med de små rammer og systemer, jeg har det med at bygge op omkring mig.

 

SÅ LÆNGE SKUDEN KAN GÅ
Tekst og Musik: Evert Taube. Dansk tekst: Otto Leisner

Så længe skuden kan gå
så længe hjertet kan slå
så længe solen den blinker
på bølgerne blå
er der så mer' du vil nå
nej prøv engang at forstå
at der er mange som aldrig
et lysglimt kan få


Og hvem har sagt
du ska' ta' det for givet
er der for dig kun er lykke i livet
hver gang en dag den er endt
og stjernerne bliver tændt
så tænk på alle de dejlige ting som er hændt

Og hvem har sagt at netop
du sku' høre og se
høre bølgernes brus
og kunne synge
og hvem har sagt at netop
du sku' juble og le
og som fuglen på bølgerne gynge


Og syn's du bakken er lang
så lyt til nattevindens sang
skræk dem der klokken for dig
min ven Ding-Dang
så længe skuden kan gå
så længe hjertet kan slå
så længe solen den blinker
på bølgerne blå


Så har du slet ingen grund til at klage
husk denne dag vender aldrig tilbage
hver gang en dag den er endt
og stjernerne bliver tændt
så tænk på alle de dejlige ting som er hændt


Og hvem har sagt at netop
du sku' høre og se
høre bølgernes brus
og kunne synge
og hvem har sagt at netop
du sku' juble og le
og som fuglen på bølgerne gynge


Så længe skuden kan gå
så længe hjertet kan slå
så længe solen den blinker
på bølgerne blå
er der så mer' du vil nå
nej prøv engang at forstå
at der er mange som aldrig
et lysglimt kan få

2 kommentarer:

  1. Min mor elskede Evert Taube. Da vi søskende sang den for min mor til hendes 70 års fødelsdag, var det først der, jeg virkelig lagde mærke til teksten.
    Vi har nemlig godt af at stoppe op og mærke efter det værdifulde vi har.

    SvarSlet
  2. Lene, Evert Taube var et nyt bekendtskab for mig - det er en dejlig sang, skøn i begge versioner.
    Ja, det med at standse op kan man vist ikke gøre for tit...

    SvarSlet