Solen skinner, og foråret kryber ind under huden på mig.
Jeg har lige været ude at gå i det blændende stærke lys. Overalt pibler det op. Kun vores egen have er mig noget langsom på det punkt. Jeg bliver utålmodig, trippende, men kan se, at det spirer derude, så det skal nok komme.
Indtil da har jeg forår i potterne indendøre. Og en lillebitte oldemorfirkant, der var for lille til at blive brugt og var i fare for at blive smidt ud. Indtil jeg fik den idé at hænge den til pynt. Den er da sød…
Og jeg har forår på vej i minidrivhusene i udestuen. Blomsterfrø i massevis er fordelt i småbitte potter. Klar til at blive nusset, passet og plejet. Og jeg glæder mig som et lille barn til at se dem spire frem!
Men her og nu venter en kop kaffe, og så er det vist tid at få lidt arbejde fra hånden…
Rigtig glædelig solskinsdag til dig!
Forår er ikke det værste man kan få ind under huden og når det først sidder derinde og kilder så kan alt det smukke kun komme for langsomt.
SvarSletKRAM
Aalt for langsomt, Marina, jeg spejder og bemærker de små fremskridt - men er dog ikke gået så langt som til at rykke i spirerne for at se, om det skulle hjælpe ;o)
SvarSletJeg kan godt lide dine ord om, at foråret sidder og kilder derinde under huden :o)