onsdag den 14. april 2010

Tøsetur

 

Sløjfebinding

 

I disse velcrotider er det ikke nødvendigt at have lært sløjfekunsten inden skolestart – i hvert fald ikke for at kunne binde sko. Derfor er det også lidt halvhjertet, vi har trænet den kunst herhjemme.

Men da der skulle shoppes sko, faldt Freja pladask for disse sølveksemplarer med snørrebånd – og så måtte hun jo også love masser af sløjfetræning for at kunne bruge dem.

Det viste sig, at hun efter et par demonstrationer havde fuldstændigt styr på det, så det løfte var let indfriet, og hun er klar til at erobre skolegården med stil.

Jeg var slet ikke forberedt på det shoppegen, der allerede er ganske veludviklet hos den 8-årige. Da vi havde besøgt to skobutikker, og jeg var helt klar til at tage hjem for at puste ud i haven, var Freja derimod helt klar til at gå det meste af gågaden igennem for at komme til H&M og se på sommerjakker. Og det gjorde vi så selvfølgelig – jeg kan jo lige så godt lære det, og må også nyde, så længe jeg har den ære at følge hende på hendes shoppeture. Det er jo ikke sikkert, hun bliver ved med at synes, det er sagen at shoppe med sin gamle mor… ;o)

4 kommentarer:

  1. Det lyder rigtig hyggeligt med sådan en shoppetur - hun er lærenem, hende Freja :)

    SvarSlet
  2. Det var meget hyggeligt, Helle :o)
    Jeg tror, den første halvhjertede træning, har lagret sig lige så stille, så det faldt hende let nu...

    SvarSlet
  3. Jeg tror nu at i vil få mange shoppeture sammen i fremtiden. Det er rigtig hyggeligt at kigge på butikker sammen bare mor og datter.
    Vi har ofte gjort det, Anne-Sophie og jeg, og selvom hun nu er 18 så er de eventyr ikke forbi. ;))

    Og sikke fine sko i fik købt til Freja. Jeg elsker altså også sølv. ;)
    Og så synes jeg jo altid at snørebånd er en god idé.
    Da mine børn gik i børnehaveklasse skulle deres klasser bestå sløjfeprøven. Hver elev øvede og øvede sig på den svære kunst at binde en sløjfe, og når færdighederne var der, fik de hver især overrakt et sløjfediplom. Det skabte grund til megen glæde og stolthed. :))

    SvarSlet
  4. Det håber jeg også, Ulla, for jeg synes også, det kunne være vildt hyggeligt :o)
    Det lyder da som en rigtig god idé med den sløjfeprøve. Det er da næsten uundværligt at kunne binde sløjfer, og mon ikke også de fleste får det lært før eller siden...

    SvarSlet