onsdag den 30. juni 2010

Genbrug

 

I går:

 Mormorkylling med det hele

 

Mormorkylling (der i dagens anledning var en unghane og ovnstegt i stedet for grydeditto), med persille-hvidløg-citron-fyld, nye kartofler, agurkesalat, rabarberkompot og hovedsalat med mormordressing. Hvidløgs- og citronindslaget var et pludseligt påfund, og det er også lækkert – men holder altså ikke helt mormorstilen. Persillen skal smage af persille og ikke andet – så må mere vilde påfund vente til en anden gang (og jeg ved godt, at sådan en gang persille, der har taget midlertidigt ophold i et fjerkræ, ikke ser lækkert ud, men jeg elsker det…).

 

I dag:

 

Kyllingesalat

 

Sommersalat, som jeg husker den fra min barndom – med bønner, ærter, rødløg (der lige har fået et opkog sammen), kyllingerester (der i dagens anledning er unghanerester), kartoffelrester og hovedsalat, og vendt med en mild og venlig olie-eddike-dressing af olivenolie, sherryvineddike (eller hvad du nu har), akaciehonning, salt og peber.

Det er sommermad, når det er bedst!

(og så elsker jeg, når det sådan lykkes mig at bruge “hele dyret”…)

2 kommentarer:

  1. Helle Nørgaard Nielsen10. juli 2010 kl. 23.47

    Begge dele ser ganske fantastisk og velsmagende ud, Annette : )

    SvarSlet
  2. De er også blandt mine favoritter, Helle :o)

    SvarSlet