tirsdag den 15. juni 2010

Mursten

 

 Mursten

 

I dag er det præcis et år siden, vi overtog denne bunke mursten. Denne skønne krog af verden, som er så meget mere end mursten. Som er rammen om vores liv, om sorger og glæder, hverdage og festdage, grådage og solskinsdage.

I disse dage tænker jeg meget tilbage på, hvordan vores liv så ud for et år siden.

For præcis et år siden stod jeg i stuen og vaskede loftet. 6 timer før havde vi ringet på en dør, der ikke var vores, blev modtaget af det søde par, der dengang var ejerne og deres mægler, snakkede om stort og småt, fik en nøgle og sagde farvel. Og så var huset vores. 6 timer senere lignede det jeg-ved-ikke-hvad, for vores gode håndværkerven havde i den tid, det tog mig at køre Brian på arbejde og indkøbe diverse rense- og malegrej, lavet et kæmpemæssigt hul mellem stue og køkken og var godt i gang med at forvandle førstesalen til ukendelighed. Der var rødt murstøv overalt, og opgaven ville i dag næsten have forekommet mig uoverkommelig. Det var den ikke for et år siden, for med sådan et spændende skridt følger en enorm bunke energi, og med mange villige hænders hjælp blev huset lige som vi kunne ønske det, og om 13 dage er det et år siden, vi flyttede ind i det, der i det sidste år har været rammen om vores liv. Som har lagt mure til sorger og glæder, hverdage og festdage, grådage og solskinsdage. Fire årstider er gået, haven har vist sig fra alle sine bedste sider, og jeg kunne ikke ønske mig en bedre ramme.

 

Mursten

5 kommentarer:

  1. Tænk, at der allerede er gået et år... Og ja, det er en skøn ramme I har i det hus - vi nyder også rammen - og i særdeleshed jer - når vi gæster jer :-)

    SvarSlet
  2. Helle Nørgaard Nielsen15. juni 2010 kl. 22.39

    Godt at reflektere og tænke tilbage ind i mellem...
    Sikke fint navneskiltet sidder dér på muren :)

    SvarSlet
  3. Helle Nørgaard Nielsen15. juni 2010 kl. 22.42

    Det er godt at reflektere og tænke tilbage ind i mellem...
    Jeg er enig med Vibeke : Det er en aldeles skøn ramme, I har for jeres liv!

    Sikke fint jeres navneskilt sidder dér på muren :)

    SvarSlet
  4. Faktisk en rørende beskrivelse! For jo, det er jo bare mursten, men hvor udspiller der sig dog store ting indefor hver vores mursten.
    Selv er jeg meget knyttet til mit hjem, - det er her vi er startet som familie, her børnene er vokset op...
    Go´ dag fra Tante T

    SvarSlet
  5. Jeg synes også, det er vildt, der er gået et år, Vibeke - på den ene side så kort tid, og på den anden side føles det lidt, som om vi har boet her altid :o) Vi nyder også jer :o)

    Ja Helle, det er godt at standse op og lade tankerne gå lidt tilbage - det er også noget, bloggen er god til :o)
    Navneskiltet er jeg rigtig godt tilfreds med :o)

    Tante T - jeg har det som dig, er også meget knyttet til mit hjem - men ikke mere, end at jeg også synes, det er spændende at rykke teltpløkkerne op (selv om jeg nu ikke regner med at gøre det igen lige foreløbigt ;o). Det, der betyder meget for mig er, at rammen er god, at der er rart at være.

    SvarSlet