…langsomt, men sikkert – og jeg kan allerede fornemme, hvor godt det bliver. Indbydende og hyggeligt. Romantisk, især lige nu, hvor det står med magnolia og rhododendron som velkomstkomite. Senere drømmer jeg om noget blomstrende, der klatrer op ad hjørnet til venstre. Klematis, måske. Eller en rose.
Hvor har det bare været en skøn dag. En hjemmedag, helt uden program. En dag i arbejdstøjet, men med hygge i højsædet, sammen med børnene, og hvor har vi nydt det.
Krydderurtebeddet er udvidet til det dobbelte – vi mangler bare lidt jord til det sidste hjørne foran stenen, så er den i vinkel. Gruset dækker over fiberdug og sand, så der skal gravearbejde til, når kvadratmeterne skal laves til bed. Et lille hjørne tog jeg i dag, senere har vi planer om den helt store tur, for vi drømmer begge om blomster i læssevis frem for småsten.
Krydderurtebeddet kan i skrivende stund byde på purløg, persille, rosmarin, mynte, timian, citrontimian, citronmellise og koriander. Hvad der skal i det sidste hjørne, ved jeg ikke helt endnu. Mulighederne står åbne. Dild, tror jeg. Og måske skulle man vove sig ud i noget salvie eller løvstikke. Urter, jeg ikke rigtigt har stiftet bekendtskab med endnu, men det kunne da være sjovt at prøve…
Salvie og løvstikke er yderste nemme planter. Jeg har begge dele i min beskedne altankasser. De kommer troligt frem år efter år. Selv efter en vinter som den vi lige har haft. Solen og varmen brød frem og nu gror de og strutter af liv igen.
SvarSletDet er godt at vide, Susling. Så mangler jeg bare at finde ud af, om det er noget, jeg tror, jeg vil bruge, eller der er andet, der er mere oplagt :o)
SvarSlet