mandag den 25. januar 2010

Hverdagsdesign

 

Hverdagsdesign

 

Jeg glæder mig altid, når jeg falder over lækkert design – især almindelige hverdagsting, hvor der er tænkt over, at designet ikke bare skal være praktisk men også smukt.

Normalt køber vi altid økologisk mælk, men når der søndag morgen pludseligt mangler mælk i køleskabet, handler det bare om at finde den første, den bedste forhandler, der kan hjælpe i en nødssituation. Og så kan man til gengæld glæde sig over de fine mælkedrengestriber – jeg synes altså bare, det er lækre mælkekartoner!

Den glade kanin i baggrunden er et andet eksempelt på fint hverdagsdesign. Kaninen gemmer en køkkenrulle bag sin ryg – vi har fået den af Emil, der har lavet det i sløjd (dvs. læreren har savet den ud, Emil har pudset og dekoreret med brænder). Bemærk, at kaninen selvfølgelig bærer en orden (de nærmere detaljer kan jeg desværre ikke komme ind på i min uvidenhed, men det er jo klart nok en militærting af en eller anden slags…).

Update: Og yes, det ER solen, der slår smut i mælkekartonen! Den har givet mig SÅ meget energi i dag, så hele huset skinner, og jeg har minsandten tømt et par kasser i kælderen. I weekenden fik Brian indrettet sit værktøjshjørne og tømt en større mængde flyttekasser – så jeg tror minsandten, det går mod lysere tider, og hvem ved – måske er der håb for, at vi får styr på alt rodet i kælderen en skønne dag…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar