Det lykkedes mig at komme hjem, mens der stadig var en rest dagslys tilbage, så jeg greb kameraet og skyndte mig ud i haven, der dog igennem kameralinsen allerede var begyndt at syne en smule blå. Børnene har haft masser af stunder i alt det hvide, i frikvarterer og SFO – det er kun os arbejdende, der må sidde inde og lumre en hel dag, mens alt udenfor er klædt i festdragt – så jeg nød minutterne i alt det hvide, mens børnene foretrak den varme stue.
Snestorm blev det ikke til på disse kanter, og ingen er, så vidt jeg ved, sneet inde i dette lille hjørne af landet, så selv om vi godt kunne bruge en ekstra fridag, nøjes vi med at nyde de store mængder, vi trods alt har fået. Jeg bliver et lille barn indeni, når der kommer de store mængder sne – jo mere, des bedre – så længe ingen lider mén af det.
Man skal vist være en smule stedkendt for at kunne finde trinnene på trappen fra havestuen – men der bliver altså ikke ryddet sne på havesiden. Det er mest kattene, der bruger trappen for tiden, og jeg skulle mene, de er akrobatiske nok til at forcere den smule sne…
Ih hvor er du heldig at have en have fyldt med sne. Her ser vi bare triste veje og grå bunker.
SvarSletDet er så flot med alt den fine hvide sne, der dækker alting med et lag af eventyr og ser så smukt og uberørt ud :)
Pernille, jeg er meget heldig, jeg ved det - både med haven og med sneen :o)
SvarSletSikken fine hvide billeder fra din smukke vinterhave. Jeg glæder mig til at følge den året rundt og særligt til sammen med dig at se hvad der dukker op i bedene til foråret. Jeg håber vi får lov at kikke med. Rigtig god weekend til dig og alle dine hyggelige mennesker.
SvarSletTak, Marina - det er dejligt med så gode motiver ;o)
SvarSletDu kan tro, der skal nok komme flere havebilleder på bloggen - jeg kan vist slet ikke nære mig ;o)
Tak, og rigtig god weekend til dig og dine!