En shopaholics værste mareridt

 

- Eller… Hvor distræt kan man blive??

Okay, shopaholic er jeg måsek ikke ligefrem – er ikke (særligt) afhængig af at shoppe, bliver faktisk også hurtigt træt, og er elendig til at tage en beslutning, når jeg finder noget, jeg måske – måske ikke – vil have.

Men temmelig træls var det alligevel, for at sige det på godt jysk – og temmeligt langnæset følte jeg mig, da jeg parkerede bilen i Århus i formiddags – og opdagede, at jeg havde glemt pungen hjemme!!! Heldigvis var der ikke kun januarudsalg på programmet. Et gavekort til en ansigtsbehandling har ligget og ventet i over et år – enten har jeg ikke kunnet få det til at passe med en tur til Århus samtidig med, at kosmetologen havde tid, eller også har jeg været forkølet, da jeg endelig havde en tid. Men nu skulle det være, og gavekortet havde jeg da heldigvis husket.

Og ansigtsbehandlingen var skøn! Ren lise for krop og sjæl! Med massage, blid musik, afslapning og forkælelse af første grad! Und dig det en gang imellem, hvis du ikke allerede er afhængig! På kosmetologskoler kan man endda få en ganske udmærket behandling til ikke særligt mange penge.

Resten af Århus-turen blev reddet af min bank. Jeg så åbenbart troværdig nok ud til, at jeg – efter en større afhøring og udlevering af personlige oplysninger (det skal jo heller ikke være for let!) – fik lov at hæve penge på mit glatte ansigt. Lidt, så der var til frokost, parkering, og et par nøje udvalgte indkøb. Tilpas lidt, så jeg ikke blev stresset over kun at have et par timer til komme omkring det enorme tour-de-yndlingsbutikker-program, jeg efter sædvanlig urealistisk standart havde lagt i mit hovede.

Pengene skal det nok lykkes mig at få brugt en anden gang. Og jeg havde en hyggelig selvforkælelsesdag i yndlingsbyen over dem alle, og det er jo det vigtigste.

Men mon ikke jeg lige skal testes for det der “alzheimers light” en af dagene… ;o)