Klip-klip

 

 

 

Jeg gjorde det – tog havesaksen og studsede hele lavendelhækken. Ikke så langt nede, som de tidligere ejere har forklaret, at de gjorde – det turde jeg ikke. For jeg har læst mig til, at der skal være skud under klippestedet, og de sad altså ikke så langt nede… Men studset blev de, og sikke en duft, der strømmer ind i næseborene, mens man sidder der i sollyset og klipper. Uhmmmm…

 

 

Solen og varmen har gjort havedagen helt fantastisk – vi har stornydt det, og en kop kaffe og lidt solslikkeri blev det også til.

I de næste dage må både have, familie og blog passe sig selv, for jeg pakker sydfrugterne og tager på det årlige årsmøde for konservatorieuddannede organister. Tre skønne dage, med luksus forplejning på hotel, i dejligt selskab med de bedste og sødeste kolleger, med nørderi, masser af inspiration og fest med fest på, for det er organister også gode til. Det bliver SÅ godt!

Verdens nemmeste yoghurt-is

 

 

- og vildt lækker er den oven i købet!

½ l piskefløde piskes med 400 g sukker og kornene fra en fuldfed vanillestang, til sukkeret er opløst, og fløden begyndt at blive til skum.

1 l græsk yoghurt tilsættes og blandes godt sammen med fløden, før det hele smækkes i fryseren. Rør med mellemrum under indfrysningen.

Lettere kan det da ikke blive!

 

 

 

Opskriften har jeg fra min nye kogebog, Opskrifter for livet af Tessa Kiros – en af gevinsterne ved at være med i en bogklub, når man er sådan en, der altid glemmer at afbestille månedens bog. Tror snart, jeg melder mig ud igen, for det bliver for dyrt i længden, og jeg er ved at have koge- og havebøger nok for nu…

Men kogebogen er sjov, fordi den er inddelt i farvekategorier. I den røde afdeling er der f.eks. tranebærsirup, tomatlassagne, la pizza rossa, og hindbærsauce, den gule byder bl.a. på spaghetti med æg og persillerasp, trylledej og marengs med hjemmelavet citronis – for bare at komme med et par eksempler. Alt er garneret med de smukkeste og mest stemningsfulde billeder, så det er en bog, der også er skøn bare at sidde og bladre i.

(Det skal i parantes bemærkes, at Tessa Kiros i opskriften på yoghurt-is (som selvfølgelig er i det hvide afsnit) ville have brugt vaniljeessens, men der satte jeg alligevel grænsen – hvorfor dog fylde den stakkels is med syntetiske E-numre, når man istedet kan gøre den lækker med masser af vaniljekorn??)

Farvel

 

 

Mine tanker kredser om et liv, der endte alt for tidligt. Natten til i går, da solen stod op, måtte min onkel give op i sin kamp mod kræften, der havde tæret ham i op mod et par år, og i den sidste måneds tid var ubønhørlig.

Nogle gange er livet og døden bare så uforståeligt og barsk.

Mine tanker går til dem, der var ham allernærmest, som nu må leve med sorgen og savnet.

Jeg har ikke mange ord, ikke meget, der kan trøste – men vil i dag se på blomsterne, på solen, der skinner, tro på, at min onkel er hos sin Far i himlen, har det godt og er fri for smerter – mindes ham med tak for alt, hvad han gav – og vide, at livet går videre, og at vi stadig har meget at glædes over.

Læsehesten lever endnu…

 

Det er ikke meget, der skrives om bøger her på bloggen for tiden. Men jeg læser stadig… Dog skal det retfærdigvis siges, at det sjældent bliver til mere end 15 minutter i sengen hver aften, inden linierne flyder ud for øjnene af mig. Og det er da også bedre end ingenting, men det generer mig alligevel lidt, for jeg kan faktisk rigtigt godt lide at læse, og har et væld jeg bøger stående, jeg venter på at kaste mig over.

Men jeg må se i øjnene, at skal jeg have mere tid til at læse, må jeg prioritere. Benhårdt! Og det vil gå ud over blogland og facebook, som – indrømmet – tager en del af min tid. Det er et svært valg – jeg tror, jeg starter i det små med at vie en aften i ny og næ til bøgerne – blogland skal der altså stadig også være tid til…

 

Se fuldt album

 

Nogle bøger har jeg alligevel tygget mig igennem  siden sidst. Jane Aamunds slægtsromaner sluger jeg råt – Klinkevalstrilogien (om hendes fædrende familie) gik mig lige til hjertet, så det var med store forventninger, jeg kastede mig over Vesten for måne og Udlængsel, som handler om Jane Aamunds vestjyske, mødrende familie. Gode bøger og gode historier var de, men alligevel greb de mig ikke i samme grad – jeg faldt også over formuleringer, der ikke var helt skarpe, og er der noget, der tænder mig, er det, når jeg føler, at forfatteren rigtigt har sproget i sin magt og kræser om mig med sproglige guldkorn.

 

Anderledes skarp, både i sproget og i replikken, er Lise Nørgaard i hendes erindringsbog, Kun en pige, som jeg lige er blevet færdig med. Jeg elsker hendes ironiske tilgang til det patriarkalske samfund, hun voksede op i, og tager hatten af for hendes evne til at se tingene fra andre vinkler og bryde ud af den bane, der var lagt til rette for hende. Det kræver ben i næsen!

 

Jeg glæder mig til at fortsætte med De sendte en dame, men inden da trænger jeg til en pause fra det forrige århundrede, og den pause vil jeg forsøde med at genopfriske Michael Laudrups tænder, inden jeg kaster mig over C.H.O.K….

 

Det er ikke god litteratur, jeg mangler – bare lidt mere tid, tak!

Glædelig tirsdag!

 

 

 

Sikke et pragtfuldt syn, der mødte mig, da jeg på min morgentur gik igennem mindeparken – her forsøgt foreviget med min mobil…

 

 

Med dette skønne billede vil jeg ønske jer alle en rigtig dejlig – og farverig – tirsdag!

Gyngestols-make-over

 

 

   

 

Jeg er rigtig godt tilfreds!

Mandagsfri og cykeltur

 

 

En dejlig tradition er genoplivet – mandags-morgen-cykelturene – som har ligget brak hele vinteren (og lidt til…) og er erstattet af mange og lange traveture. Dem holder jeg fast ved, traveturene, for de er også rigtig gode – men cykelturene kan noget andet. De kan få pulsen op, og så kan de bringe mig ud, hvor der er lys, luft og åbne vidder. Hvor der er fuglesang, eller bare helt stille, hvor der er udsigt og plads til indsigt, og hvor man mærker suset af at komme hurtigt frem og langt omkring. Sådan en times tid rundt til de små landsbyer omkring Herning, forbi marker og søer – den gør godt.

I dag er min fridag. Der er ingen planer, og ingen lister, for jeg trænger til sådan en dag efter en meget dejlig og hyggelig, men også begivenhedsrig weekend. Så jeg startede med at tulle rundt – bare sådan, I ved, flytte på et par ting hist og pist, sidde lidt ved computeren, sætte en vask over, smøre lidt creme i ansigtet, sidde lidt ved computeren igen, falde i staver over musik af Shostakovich på P2, lave lidt mavebøjninger og falde lidt i staver igen.

Så var det, at jeg trængte til at komme lidt op i omdrejninger og fandt cyklen frem, og nu er jeg helt klar til at gøre noget ved det stof, der har kigget på mig i ugevis og ventet på, at jeg forvandlede det til nyt tøj til gyngestolen. Og der er stadig masser af fridag tilbage…

Nørkleri

 

I køkkenet er der rod…

 

 

 

På armen pryder en af aftenens frembringelser…

 

 

Og i maven er der fryd over en dejlig aften sammen med en flok skønne kvinder…

Jeg havde inviteret til hækleaften/hyggeaften/inspirationsaften, og 6 veninder tog imod tilbuddet og bidrog med deres dejlige selskab. Jeg bidrog med en velassorteret kagebuffet, garn, idéer til småprojekter, der var overskuelige at kaste sig ud i, og råd og vejledning. Der blev prøvet kræfter med armbånd, flag, oldemorfirkanter og blomster, og lydsiden må have været interessant at observere for en udenforstående. For det vekslede mellem masser af snak, grin, så mavemusklerne trak sig sammen og tårerne sprang, og perioder med absolut tyssna, mens øjenbrynene trak sig sammen i koncentration. Vi var enige om, at på sådan en aften måtte det være helt i orden at sige – undskyld, jeg hørte simpelthen ikke, hvad du sagde, for jeg var lige ved at tælle…

 

 

Hold op, hvor var det hyggeligt – og at det så var en smule hårdt, da clockradioen insisterede på at kalde mig til live i morges, og arbejdet kaldte, er en billig pris – med kaffe og masser af glæde i maven gik det nu fint, da jeg først var i gang.

 

 

Og så må jeg vist hellere gøre noget ved det køkken…

Jeg er forelsket…

 

 

… og det bedste af det hele er, at de er mine!

 

( – ja, når Freja må, så må jeg vel også… ;o))

Tøsetur

 

 

I disse velcrotider er det ikke nødvendigt at have lært sløjfekunsten inden skolestart – i hvert fald ikke for at kunne binde sko. Derfor er det også lidt halvhjertet, vi har trænet den kunst herhjemme.

Men da der skulle shoppes sko, faldt Freja pladask for disse sølveksemplarer med snørrebånd – og så måtte hun jo også love masser af sløjfetræning for at kunne bruge dem.

Det viste sig, at hun efter et par demonstrationer havde fuldstændigt styr på det, så det løfte var let indfriet, og hun er klar til at erobre skolegården med stil.

Jeg var slet ikke forberedt på det shoppegen, der allerede er ganske veludviklet hos den 8-årige. Da vi havde besøgt to skobutikker, og jeg var helt klar til at tage hjem for at puste ud i haven, var Freja derimod helt klar til at gå det meste af gågaden igennem for at komme til H&M og se på sommerjakker. Og det gjorde vi så selvfølgelig – jeg kan jo lige så godt lære det, og må også nyde, så længe jeg har den ære at følge hende på hendes shoppeture. Det er jo ikke sikkert, hun bliver ved med at synes, det er sagen at shoppe med sin gamle mor… ;o)

Sol-vitaminer

 

 

 

Uhmm, den sol gør mig høj!

Det første, jeg gjorde i dag, da jeg landede på matriklen, var at slippe de vinterforsømte fødder ud i friheden. De mærkede på de bløde gulvbrædder, sprædte tæerne ud og nød den genvundne frihed. De skal nok blive spærret inde igen, for jeg trives ikke med kolde fødder og ender bare med at blive syg – men sådan lige for en stund er det da skønt.

Og nu er jeg den, der er smuttet ud i solen!

Arrivederci!

 

Yngelpleje

 

 

Endelig kom de i jorden – så er der bare tilbage at nurse… og vente…

Sikke en weekend – vejret har været aldeles pragtfuldt, og vi har stornydt at være ude i haven og gøre den forårsklar. Rabarberbedet er gjort klar, de medbragte rabarber, som har hutlet sig gennem det meste af et år i en krukke, er endelig kommet i jorden, og fået luft om rødderne – og jeg drømmer om rabarberkompot, rabarbertærte og rabarbersaft.

Dahlia er sat til forspiring, og blomsterfrø i massevis hygger sig i vores udestue – hvor er det skønt at være haveejer!!

Jamen, det er da pragtfuldt…

 

… at have sådan en frodig have, som er helt vores egen

… at solen gavmildt har sendt sine stråler over os hele dagen

… at haven pludselig er ekstra indbydende, og inviterer os til at rykke udenfor

… at alt springer ud, spirer, vokser dag for dag

… at espaliertræerne endelig blev beskåret

… at grenene bare sådan uden videre kunne tages ind og fordeles i hele stuen – og der er masser af dem

… at vi nu har forår i stuen – som en lille forsmag på, hvad der venter os i haven

 

Selleriens afskedssalut

 

Min sidste maddag i går, inden 14 dages pause, var også sidste chance for at få den selleri brugt, der lå og ventede tålmodigt i grønsagsskuffen – for en ting kan jeg være sikker på – Brian ville lade den ligge, trygt og godt, hvor den lå.

Jeg er nemlig den eneste i familien, der kan drømme om at spise selleri, og jeg må indrømme, at selleri heller ikke ville være mit første valg i april, efter en lang, lang vinter med rodfrugter. Men ikke desto mindre var det, hvad der var i årstidskassen, og så ville det da være dumt ikke at få den brugt.

Og det lykkedes mig at finde et par opskrifter i arkiverne, der passede mig rigtigt godt.

Sellerien blev delt i to, den ene del blev revet og kom i en salat, og den anden blev til en yderst delikat puré.

 

 

I salaten kom udover den halve, revede selleri, et æble i tynde både, 200 g vindruer i halve og 100 g valnøddekerner. Salaten blev vendt med lidt olie-eddike-dressing.

 

 

Den anden halve selleri blev skåret i store stykker, kogt med lidt salt og et par kviste timian, og derefter blendet med et halvt løg. Puréen blev afkølet lidt, inden den blev blandet med 1 spsk æbleeddike og 1 spsk mayonaise (brug nu en ordentlig mayonaise, det billige splat er ikke godt for noget – jeg kan f.eks. anbefale den økomayo, der fås hos Søstrene Grene). Smages til med salt, peber og koriander – allerbedst hele korianderfrø, der ristes og stødes, men i en snæver vending kan man også bruge stødt koriander.

Den blege mos smager meget bedre, end den ser ud, og er god til mange ting – som dip til grønsagsstænger, smørelse i sandwich eller hvad fantasien nu rækker til.

Og når nu jeg var den eneste, der spiste af de to gange selleri, var jeg så heldig, at der også var til min frokost – resten af familien fik tomater til bolognesen i går, og så var alle glade!

Knopskydning og solstrejf i aprilhaven

 

 

Problemer med kommentarboksen…

 

Min kommentarboks driller mig – når jeg vil svare på jeres kommentarer, er det ikke altid, min kommentar bliver gemt. Det sker efterhånden jævnligt, at de bare forsvinder ud i intetheden. Nogle gange opdager jeg det først efter noget tid, og det kan bl.a. være derfor, der går lidt lang tid, inden I får svar (andre gange er det bare fordi, jeg er optaget af noget andet ;o)

Men jeg vil gætte på, at den ikke kun driller mig, men også jer, der ønsker at lægge en kommentar hos mig – så jeg vil bare lige gøre opmærksom på, at det ikke er mig, der går og sletter jeres kommentarer. Det er det store tomme cyberspace, der sluger dem – hvorfor ved jeg ikke, og jeg har heller ikke talent til at finde ud af det – jeg håber bare, det snart holder op, for det er da ærligt talt lidt irriterende…

Hverdagsdesign #2

 

 

Jeg har tidligere skrevet om lækkert hverdagsdesign, der gør mig glad.

Et andet produkt, der er pakket ekstra lækkert ind, er kalamata-oliven fra Søstrene Grene. Jeg er ganske enkelt vild med de dåser, og det bedste af det hele er, at de jo snildt kan vaskes af og bruges til alt muligt. Jeg har en stående med pensler, og nu troner en dåse med tuscher på vores emhætte. Når vi om lidt har tømt flere dåser – og det går let, for det er tilmed gode oliven, de har puttet i dåserne – så kan jeg vist også lige bruge et par stykker som vaser og urtepotter. Hvem ved, måske finder jeg på flere anvendelsesmuligheder hen ad vejen…

Øllebrød…

 

 

Livet er ikke kun spændende salater og blomster i håret. Nogle gange er det bare øllebrød.

Hverdag med hverdag på.

Med en syg mand i sengen, med en datter der igen periodevis slås med ondt i maven af uforklarlige årsager, med aftenarbejde og for lidt overskud på søvnkontoen.

Men jeg kan faktisk rigtigt godt lide øllebrød!

Jeg er selvfølgelig ikke glad for hverken sygdom i huset eller uforklarlige mavepiner, men hverdagen kan jeg rigtigt godt lide.

Og øllebrød er let at lave, billig og smager godt.

Og hvis man putter en lille klat flødeskum på i ny og næ, bliver hverdagen også lidt sjovere…

Og om lidt er kaffen klar…

So ein Ding…

 

…muss ich auch haben, tænkte Brian, da han så min mobiltaske. Så ønskerne blev forelagt, og dem efterkom jeg da gerne, så længe ønsket går på så overkommeligt et projekt.

 

 

Begge tasker er hæklet i almindeligt bomuldsgarn med nål nr. 3, og til Brians taske slog jeg 12 luftmasker op, men man må prøve sig frem og måle på sin mobil. Kæden skal være lidt længere, end mobilen er bred i bunden. Så hækles et par rækker fastmasker, frem og tilbage – hvor mange afhænger igen af telefonens størrelse – jeg hæklede fire. Og derefter fortsatte jeg med fastmasker rundt om firkanten og fortsatte i spiral, rundt og rundt. Ved farveskift lægger jeg de to ender dobbelt og hækler videre for rustikt farveskift som på min taske – på Brians taske lavede jeg et rent skift i den ene side, og hæklede enderne med, så jeg slap for at hæfte ender. Fortsæt lige opad, til tasken har den ønskede størrelse. Brians taske er bare en “sok” uden lukning – på min hæklede jeg en klap ved at fortsætte med fastmasker frem og tilbage på den ene side, hvor jeg hæklede en maske mindre i hver ende, indtil den havde den ønskede længde – en række luftmasker og tungekant på til sidst udgjorde knaphullet. Hanken består i al sin enkelthed af 4 fastmasker frem og tilbage, til den ønskede længde er nået. Blomsten er den inderste del af de blomster, jeg har hæklet før.

Og nu må jeg vist hellere se til lammegryden, der simrer på komfuret…

Vi påsker…

 

 

Min barndomstradition er modificeret, så den passer ind i vores familiemønster. Så det er ikke påskedags morgen, vi maler påskeæg, men til frokost. Jeg tog mig sammen, da vi kom hjem i går aftes, og rørte en bolledej, som blev til de lækreste, lune boller, da jeg kom hjem fra kirke. Æg blev kogt bløde, malet med stor koncentration, og de meget forskellige æg blev nydt med brød, smør og karse. Nybagte boller med ost, lidt gulerødder til at holde balancen i orden, og så er vi godt i gang.

 

       

 

Om lidt vil vi gemme chokoladeæg i haven, og så går den vilde jagt. Det er ikke en tradition, vi har haft før – men selvom om børnene er ved at være gamle, kan man da godt indføre nye traditioner, hvis bare de har lyst. Og det har de!

Rigtig glædelig påske!

Uhmm… salat…

 

 

Salatsæsonen er skudt godt igang med en af mine yndlingssalater – spelt med broccoli, avocado, ærter, hakket mynte, feta og ristede græskarkerner. Den er meget lækker og så fyldig, at selv Brian, der ellers godt kan savne kødet, når jeg bliver for grøn, synes det var helt okay uden…

Det er nu et par dage siden, vi fik salaten, men jeg har lige nydt resterne til min frokost – jeg er hjemme for en kort bemærkning efter at have spillet til et par begravelser, men ellers har vi ferieret i et par dage hos mine svigerforældre. Dejligt at kunne slappe af sammen med familien imellem alle påskens gudstjenester.

Om lidt vil jeg sætte mig i bilen igen og køre tilbage til Århus. Jeg har ikke noget imod de lange køreture, bare der er noget godt i højttaleren. På vej hertil var det Nik og Jay – på tilbagevejen bliver det Gabriel Faurés Requiem – kom ikke og sig, at jeg ikke har en bred musiksmag ;o)

Mobilt vedhæng

 

 

Min lillebrors forholdsvist nye og meget søde kæreste var så modig at deltage i det meste af weekenden sammen med hele søskendeflokken – en sammentømret flok med en gal og indforstået humor ;o) – så hatten af for det!

Hun inspirerede mig til denne mobiltaske, der vil komme til at hænge en del på mig, gætter jeg på. Egentlig er jeg lidt delt i konceptet med at have den slags hængende om halsen, men i min store taske har mobilen det med at gemme sig, især når den ringer, og den jakke, jeg bruger lige nu, har ingen lommer – og så er mobiltasken en god løsning, når man som jeg helst vil være online konstant…

Og så er det da et held, at jeg har hæklet en taske, jeg elsker! Jeg kan rigtig godt lide de rå stribeovergange, kombineret med en lille, romantisk blomst – og farverne er lige mig!