fredag den 24. september 2010

Blomster til en yndighed

 

 

Blomster

 

Jeg eksperimenterer med forskellige slags blomster, forskellige garntyper og størrelse hæklenål.

Når eksperimenterne er færdige, vil jeg præsentere herlighederne for min veninde og hendes søde datter, der skal konfirmeres til foråret. Hvis en af slagsen (eller flere) falder i smag, skal de pryde konfirmationskjolen – en rigtig sød idé, de fik der – og en stor ære for mig at bidrage til yndigheden.

Hvornår jeg erklærer eksperimentet for afsluttet er ikke godt at vide… Jeg hygger mig nemlig vildt med at afprøve alle de forskellige opskrifter, jeg har kunnet støve op, og se hvordan udtrykket skifter, når man justerer på garn og/eller hæklenål.

Og så er blomster altså noget af det yndigste, man kan hygge sig med sådan en fredag aften, mens freden sænker sig og weekenden kryber ind under huden…

Rigtig god weekend til jer!

 

Blomster

7 kommentarer:

  1. Hold da op, så forskellige udtryk sådan nogen små hæklede blomster har. De er meget, meget yndige allesammen. Godt, det ikke er mig, der skal foretage valget.

    SvarSlet
  2. Det er meget fascinerende, Betty - og yderst overkommeligt at hækle en enkelt blomst, så der er hurtigt noget godt at se på :o)

    SvarSlet
  3. Helle Nørgaard Nielsen25. september 2010 kl. 00.02

    Nej, hvor er de dog yndige - og sikke smukke de er sammen med stenene i skålen og lavendelkvistene :)

    SvarSlet
  4. Helle, jeg synes også selv, de ligger helt perfekt der - så kan jeg gå og nyde synet af dem, indtil de skal bruges :o)

    SvarSlet
  5. Hvor er de bare fantastiske!!! Ved Laura vil elske dem alle - så det sværeste bliver at vælge...;-) TAK for dit engagement - og for dig! Knus

    SvarSlet
  6. Hold da op hvor er de flotte! Tusind tak Annette:-)

    SvarSlet
  7. Hvor er I søde, Laura & Lisbeth :o)
    Selv tak! Jeg håber jo bare, du bliver glad og godt tilfreds, Laura - og så må vi se, hvor mange slags, jeg når at finde på, før I får dem at se "live" ;o)

    SvarSlet