fredag den 10. september 2010

Og så lidt mere mad…

 

 

Bruschetta og bianca

 

Når fredagstapas begynder at blive hverdag, er det på tide at holde en pause. For det særlige ved tapas er, at det er noget særligt. Et strejf af luksus.

Og selvom vi ikke fik tapas i dag, var mange af elementerne faktisk de samme. Bare på en anden måde.

Saml-selv-bruschetta er et hit her i familien. Godt brød, og forskellige toppings som hjemmelavet pesto, en god chorizo, tomat, ost  og grillet peberfrugt.

Sidstnævnte er forøvrigt genialt, hvis man har gamle, rynkede peberfrugter i sit køleskab. Halver dem, befri dem for kerner og hinder, og læg dem på en bageplade, gerne godt fladtrykte (flæk dem evt. lidt i enderne, så de bliver fladere). Giv dem en god hedetur i ovnen ved højeste temperatur, indtil skindet er sortplettet. Tag dem ud, dæk dem med et viskestykke, indtil de er nogenlunde afkølede, og så er skindet lige til at trække af. Peberfrugterne kan holde sig i køleskabet i en lille uges tid, og er geniale i salater, sandwich og meget andet.

Nå, men tilbage til bruschettaerne. Hver topper sin egen bruschetta efter smag og behag, og de kommer i ovnen ved 200 grader, indtil brødet er sprødt og osten smeltet.

Nogle skiver brød blev bare penslet med olivenolie, før de kom i ovnen sammen med de andre, mere veludrustede – bagefter var det deres tur til at blive toppet, med østershatte, der havde fået en tur på panden sammen med hakket hvidløg. Et drys med flagesalt og friskkværnet peber, og så var de en himmerigsmundfuld i sig selv, eller sammen med lidt grillet peber.

Sidst, men ikke mindst, havde jeg min debut med pizza bianca – og hvilken debut!

 

Pizza bianca

 

Dejen blev lavet af 15 g økogær, udrørt i 1½ dl lunet vand og blandet med 1/4 tsk salt og 1 spsk olivenolie. Det blev æltet i 300 g pizzamel, dejen hævede til dobbelt størrelse og blev formet til 3 små pizzabunde. Bianca blev lavet i 3 varianter – en med pesto, en med creme fraiche og en med både-og. Alle fik derpå et lag tynde kartoffelskiver, et drys hakket hvidløg, olivenolie, flagesalt og friskkværnet peber, og endelig – rosmarinkviste fra haven. En tur i ovnen i 25 minutter ved 200 grader, og så var de klar.

Det var jeg også. Helt klar! Mums!

2 kommentarer:

  1. Helle Nørgaard Nielsen11. september 2010 kl. 13.06

    Mhhh - du forstår at kræse for smagsløgene, Annette!
    Særligt grillet peberfrugt og østershatte... mums!!

    SvarSlet
  2. Og jeg elsker at kræse for smagsløgene, Helle ;o)

    SvarSlet