torsdag den 23. september 2010

Om sundhed

 

 

Dahlia

 

Igennem hele mit liv med børn har jeg pløjet mig gennem stakkevis af bøger og især blade om børn, børneopdragelse og familieliv. For at få inspiration, sparring, gode råd og ikke mindst viden om børnepsykologi og hvordan man giver sit barn de bedste betingelser for at vokse op som et helt menneske.

Det er altsammen meget godt og vigtigt, og jeg læser stadig ivrigt, for selvom børnene bliver større, er usikkerheden og udfordringerne ikke mindre, bare anderledes.

Selvom jeg selv – og andre – kan pege på mange ting, jeg gør godt og rigtigt, både for mig selv og min familie, så har jeg sådan en dårlig-samvittigheds-knap, der lynhurtigt kan aktiveres med et enkelt tryk. Om det er noget, der følger med i mor-pakken, eller det generelt ligger til kvinder, ved jeg ikke, men jeg ved, at jeg ikke er den eneste. Det er min evige udfordring at overbevise mig selv om, at jeg gør tingene godt nok, for jeg  kan jo altid få øje på (og læse mig til) det, der kunne gøres bedre.

For tiden abonnerer jeg på Junior – et blad om større børn. De udgiver engang imellem et temablad med undertitlen “Sund familie”, og jeg må indrømme, at læselysten ikke var helt så stor, da det kom ind ad døren. For selvom jeg tænker meget i, at jeg selv og familien skal leve sundt, så er det jo også noget af det, der kunne blive bedre.

Og ja, jeg har stunder, hvor jeg synes, det er afgørende vigtigt at leve sundt, at sukker er skadeligt for næsten alt, og børn nutildags får alt for meget af det, at de spiller alt for meget computer og bevæger sig for lidt. At vi skal sørge for at få grøntsager og fibre og søvn og bla-bla.

Og jeg stunder, hvor jeg mener, at sundhed bliver blæst op til uforholdsmæssige proportioner, som om vores livslykke afhænger af vores sundhedsmæssige tilstand, at det næsten bliver vores gud at leve sundt, og at man, hvis man bliver syg, nok lidt selv er skyld i det.

Så stor var min glæde, da jeg i temabladet faldt over en artikel, der handler om, at den største sundhedsfaktor netop er – glæde! At man skal gøre det, der føles godt og rart, at det er vigtigt at have det sjovt sammen og ikke stresse over alt det, man burde. At en god stemning er vigtigere for sundheden end hjemmebagte boller.

Det er måske ikke breaking news, og kommer heller ikke bag på mig – men det er rigtigt godt at få fokus på. Jeg vil øve mig i at slappe lidt af, selvom jeg kender og også stadig som hovedregel følger eksperternes råd om, hvad der er sundt og godt.

Og heldigvis har jeg en mand, der er rigtigt god til at hive mig ned på jorden, når jeg bliver for fanatisk…

4 kommentarer:

  1. Til det kan jeg kun svare ja og amen. Jeg synes det er vigtigt at leve sundt, men jeg vil godt nok ikke lade det styre mit liv. Jeg synes ikke man skal have dårlig samvittighed når man spiser en flødekage - eller tager bilen i stedet for cyklen. Jeg tror det er langt vigtigere at have evnen til at kunne nyde livet og så ellers prøve at leve så sundt som man nu kan. Men meget spændende og øjen-åbende indlæg :o)

    SvarSlet
  2. Hej Annette!
    Tak fordi du deler dine tanker - og nej der er ikke så meget nyt i det, men det giver stof til eftertanke, for ja, hvor er det vigtigt og skønt at kunne sprede GLÆDE og være glad.
    Og noget af det ligger jo nok i moder-rollen eller i det at være kvinde. Men det er jo egentlig rart at vide, at man ikke er alene......

    Knus fra Pia

    SvarSlet
  3. Godt brølt :-)
    Og det er værd at skrive bag øret, når vi tager fejlfinderbrillerne på!

    SvarSlet
  4. Jeg tror, jeg deler din holdning, Miriam :o) Jeg vil vist aldrig kunne falde i den gennemført sunde grøft - dertil er jeg for madglad... Men grænsen mellem at være for fanatisk sund og for usund er forskellig fra person til person - og flytter sig også hos mig, måske afhængigt af humør, hvad jeg lige har læst, det aktuelle tal på vægten og - hvem ved - måske så meget andet... ;o)

    Pia, nogle gange kan jeg forfalde til regelrytteri, og så er det på tide at give lidt slip. Samtidigt er det vigtigt at lære sine børn gode vaner, og det dilemma kan godt være svært at manøvrere i, synes jeg. Så indlægget er lige så meget en opsang til mig selv. Glæden er det vigtigste!

    Ja, fejlfinderbrillerne, Lene - de skulle kastes langt væk, for de gør altså ikke meget godt!

    SvarSlet