mandag den 6. september 2010

Sensommer i det grønne

 

     Sdr. Anlæg

 

Sikke skønne sensommerdage, vi får med i hatten for tiden!

Mit sygeleje var heldigvis ultrakort, og i går pakkede vi picnickurven (som vi godtnok ikke ejer, men en glad plastpose fra Søstrene Grene kan også gøre det) og mødtes med et par venner i Søndre Anlæg. Vi begyndte med en tur i Knudmosen, før vi pakkede eftermiddagskaffen ud, og det er bare godt for sjælen med sådan en tur ad de smukkeste stier, forbi vandløb, heste og ridebaner, med plads til snak og børn, der løber frem og tilbage og beretter om frøer og svampe, mens solen gavmildt spreder sine stråler.

 

Godt for sjælen

Knudmosen

 

Det er netop i disse skønne omgivelser, jeg begiver mig ud på mine løbeture – en mere fantastisk kulisse kunne jeg ikke drømme om til mine udfoldelser, og jeg udnyttede straks chancen til at tage kameraet i hånden, da vi i går gik i et  tempo, der indbyder mere til at have kamera med på farten.

 

Knudmosen  Picnic

Picnic

 

Vores forsyninger indtog vi i passende nærhed af legepladsen, så børnene kunne løbe frem og tilbage, som de havde lyst, og efter en dejlig stund i solen, blev vi enige om en impulsiv sammenskuds-aftensmad hos vore venner. Grillen blev tændt, salat blev snittet, en hurtig blommedessert (set hos Betty – og den var god!) blev lavet til, og hyggen fortsatte, indtil det var tid at få puttet børn, der skulle være klar til en ny uge.

Ren nydningssøndag…

4 kommentarer:

  1. Fantastisk billede af dig, Annette :-)
    Lyder som en dejlig tur i havde i smukke omgivelser i det smukke sensommervejr.

    Knus Pia

    SvarSlet
  2. Mange tak, Pia :o)
    Det var så godt at komme ud i sommervejret - og så endda i godt selskab :o)

    SvarSlet
  3. Helle Nørgaard Nielsen6. september 2010 kl. 22.35

    Din beskrivelse og dine billeder giver så tydeligt et indtryk af jeres søndag eftermiddag og aften, at det er som om jeg selv var med!

    Fantastisk natur at løbe - og gå - i... :)

    SvarSlet
  4. Helle, jeg er dybt taknemmelig for den perfekte beliggenhed af vores hus - på en gang meget tæt på centrum og på så skøn natur - helt uden, at vi specifikt søgte efter det :o)

    SvarSlet