En dejlig langfredagsgudstjeneste – og magnolia i blomst i udestuen…
Påskefrokost – med masser af karse fra vindueskarmen…
Børnehaven – de trives og vokser, de kære små…
Lavendel- og roseklip-klip…
- der giver frit udsyn for de hvide hyacinter…
Tulipaner med turbofart…
Hygge og sol, restaurantbesøg hos de tjenende børn, der serverer flyve-fisketallerken, blad-pizza, og mudder-chokoladekage med tilhørende blomster-vinmenu.
Orden i det godt brugte plasticcirkus…
Plukkeklar rabarber…
Anemoner, jeg fik i går af min mormor, det søde væsen. Hun vimser altid rundt i sin have med planteske og finder små gaver til mig. Med tiden håber jeg på en lille anemonekoloni bagerst i haven…
Overraskelsestulipan – ikke som jeg regnede med, men meget smuk…
Nogle gange skal man bare lade tiden gå, og så kommer svarene af sig selv. Jeg har lige siden, vi overtog disse granitkummer med huset for to år siden, ikke rigtigt vidst, hvad jeg syntes om dem. Og hvad jeg mente om husløgene, der er utroligt velegnede til den slags kummer og taknemmelige at holde liv i – det går helt af sig selv.
De sagde mig bare ikke rigtigt noget, og jeg konkluderede efterhånden, at jeg heller ikke kunne lide kummerne. Indtil det gik op for mig, at der bare skulle andet fyld i. Logisk nok, måske – jeg kunne bare ikke se det før.
Det kan jeg nu! Efter en familieudflugt til Haveoasen og efterfølgende rumsteren med jord og blomster, har vi fået det yndigste pynt. Lige på den plet neden for udestuen, som ikke rigtigt har fundet sit værd endnu, men har ligget trøstesløst og kedeligt hen. Det skal nok blive godt, for jeg har fået blod på tanden – og endnu engang syn for den sag, der handler om at lade tingene ske i det tempo, man har ork til. Og idéer til. Det giver også så meget des mere glæde, når man så finder den rigtige løsning.
Jeg er vild med den yndige lyngfloks.
Den har selskab af Dronning Ingrid, der er en klassiker her i huset. Jeg formerer dem ivrigt, men til kummen her måtte der nye, fyldige pelargonier til.
Og så et par søde, små bellis i den lille kumme ved døren…
Hej Annette!
SvarSletDet har helt klart pyntet på granitkummerne, at de har fået et andet indhold :-)
Og sikke mange flotte blomster I har i jeres have......
Knus fra Pia
Jeg er også rigtig glad for det, Pia - de står lige der, hvor jeg ofte går forbi, og jeg nyder synet hver gang!
SvarSletHej Annette. Hvis du ikke har smidt husløgene helt væk endnu, vil jeg rigtig gerne overtage dem, men jeg er helt enig i at kummerne tager sig noget mere spændende ud med blomsterne i.
SvarSletKh. Tina
Tina, de er dompet i en sæk og kan nok godt fiskes op igen, måske inden i morgen aften :o)
SvarSlet